En 17-årig pige har anmeldt en voldtægt, som skal være sket på Nibe Festival natten til lørdag.
Det skriver TV2 Nord, der har oplysningen fra vagtchef Poul Fastergaard fra Nordjyllands Politi.
Pigen er blevet afhørt af politiet, men der er ikke anholdt nogen i sagen.
Politiet har foretaget en undersøgelse af gerningsstedet og afhørt pigen. Det er ellers småt med oplysninger om sagen, som politiet nu efterforsker.
Nibe Festival sluttede lørdag aften.
Samtidig med festivalen i det nordjyske har der været festival i Roskilde. Her er der blevet anmeldt seks voldtægter.
/ritzau/
Del: