Klokken 9.00 fredag morgen for små to uger siden ankom Venstres medlemmer af Folketinget til et gruppemøde af den udsædvanlige slags.

Partiet stod foran en weekend, hvor hele baglandet og partitoppen skulle samles til landsmøde i Vejle, men inden da skulle de 34 folketingsmedlemmer blive enige om et svar på et omdiskuteret spørgsmål:

Var Venstre klar til at støtte et forslag fra Dansk Folkeparti, som ville forbyde maskering i det offentlige rum?

Et forslag, som reelt var møntet på de heldækkende muslimske klædedragter, burka og niqab.

Selvom der »blot« er mellem 100 og 200 kvinder, der ifølge en rapport fra 2009 bærer disse klædedragter i Danmark – omkring halvdelen danske konvertitter – har netop et muligt forbud siddet tungt på den christiansborgske dagsorden.

I Venstre har et forbud delt folketingsgruppen, hvilket flere har talt åbent om. V-politikerne er enige om, at burka og niqab ikke hører nogen steder hjemme i det danske samfund, men er et forbud vejen frem? Og er det i overensstemmelse med det liberale i Danmarks liberale parti at lovgive om folks påklædning?

Efter en times gruppemøde var Venstre klar med sit svar.

Her forklarede politisk ordfører Jakob Ellemann-Jensen, udlændingeordfører Marcus Knuth og indfødsretsordfører Jan E. Jørgensen de ventende journalister, at partiet nu går ind for et maskeringsforbud i det offentlige rum.

I en kronik hos Berlingske, som blev offentliggjort kort efter gruppemødet, forklarede de tre ordførere blandt andet om partiets holdning:

»Vi lovgiver ikke for at ramme en enkelt religion. Derfor kommer vi heller ikke til at stemme for at forbyde hverken burka eller niqab specifikt. Men vi ønsker et generelt forbud mod maskering, der skjuler ansigtet – herunder burka og niqab. Der er en væsentlig forskel.«

De understregede desuden:

»Det er selvindlysende, at nogle af dem, der vil mærke konsekvensen af et forbud mod maskering mest tydeligt, vil være de få kvinder, der går i burka og niqab. Men det er ikke de eneste. Et forbud vil også gælde for eksempel de unge kriminelle, der render rundt i landets ghettoer og leger store mænd med hættetrøjer og elefanthuer. Det gælder hashhandlerne på Christiania og feje fodboldbøller. Og hvis nogen på et tidspunkt skulle få den idé at iføre sig en dragt fra Ku Klux Klan, vil de også være omfattet. Det vil med andre ord gælde alle dem, der ikke vil vise os andre, hvem de er – uanset religion.«

Artiklen fortsætter under billedet.

Debatten om det, der i folkemunde – og hos Dansk Folkeparti samt hovedparten af landets medier – er blevet kaldt et burkaforbud, har rejst en række spørgsmål. Flere af dem står fortsat ubesvarede hen.

Er der tale om et maskeringsforbud, eller er det reelt et burkaforbud? Hvem vil forbuddet ramme? Vil det betyde, at danskere iklædt fastelavnskostumer eller julemandsdragter kan blive straffet for at dække sig til? Og hvad skal straffen være?

Berlingske har bedt Venstres politiske ordfører om at give svar.

Hvorfor er et maskeringsforbud nødvendigt i jeres optik?

»Fordi vi skal kunne se hinanden i et åbent samfund. Vi skal vide, hvem vi taler med, og vi skal kunne se, hvordan vi hver især reagerer, når vi taler sammen. Danmark er et åbent samfund, som i meget høj grad er baseret på tillid, og den tillid forsvinder, hvis vi ikke kan se hinanden,« siger Jakob Ellemann-Jensen.

I Danmark er det allerede forbudt at dække sit ansigt til – men kun i forbindelse med demonstrationer eller lignende. Som det hedder i straffeloven:

»Den, der i forbindelse med møder, forsamlinger, optog eller lignende på offentligt sted færdes med ansigtet helt eller delvis tildækket med hætte, maske, bemaling eller lignende på en måde, der er egnet til at hindre identifikation, straffes med bøde eller fængsel indtil seks måneder.«

Indføres det maskeringsforbud, der nu lægges op til, vil det fremover være forbudt at dække sit ansigt helt til, uanset hvor man færdes i det offentlige rum og altså ikke kun i forbindelse med demonstrationer.

»Nej«

Har I gjort jer overvejelser om, hvad straffen skal være for at bryde forbuddet?

»Nej, det har vi ikke. Det her har handlet mere om den principielle stillingtagen til det. Jeg går ud fra, at vi tager udgangspunkt i de regler, der allerede er omkring maskeringsforbud i dag, som gælder ved demonstrationer og andet, hvor der er en bødestraf,« siger Jakob Ellemann-Jensen.

Men I må have gjort jer nogle overvejelser om, hvordan forbuddet skal håndhæves. Har I diskuteret, hvad myndighederne skal gøre, hvis de møder en kvinde i burka eller niqab på gaden?

»Nej. Som jeg også sagde før, er det her en principiel stillingtagen til, om det skal være lovligt, eller om det ikke skal være lovligt at gemme sig bag en form for maskering i det offentlige rum. Det mener vi ikke, at det skal. Næste skridt er så at finde ud af, hvad sanktionerne skal være, og hvordan vi skal sikre, at det bliver håndhævet,« siger V-ordføreren og fortsætter:

»Nu har vi taget os god tid til at overveje det første, og vi vil selvfølgelig også gøre os nogle begavede tanker om det andet sammen med Justitsministeriet. Og jeg er sikker på, at det er en opgave, vi kan sikre, at det danske politi kan løse både med værdighed og med ordentlighed.«

Har I diskuteret, om politiet skal kunne tage en burka af en kvinde, de møder på gaden?

»Nej, det har vi ikke diskuteret.«

Og I har heller ikke diskuteret, om hun skal have en bøde?

»Nej, det har vi heller ikke diskuteret. Mange af de spørgsmål, man kan have, skal vi selvfølgelig finde svarene på. Men det har vi ikke her og nu. Og det synes jeg heller ikke, man skal forvente.«

Hvordan undgår man at straffe personer, der er klædt ud som for eksempel julemand til jul, eller personer, der er iført masker til et karneval?

»Vi skal selvfølgelig sikre, at det ikke er sådan nogle mennesker, loven rammer. Det giver jo sig selv, at det ikke er det, der er hensigten med loven,« siger Ellemann:

»Vi skal se på, hvilke erfaringer man har gjort sig i udlandet, og hvilke erfaringer vi har gjort os i Danmark, når vi har prøvet at lovgive om noget generelt og så har ramt uhensigtsmæssigt – for eksempel med knivloven. Vi skal undgå gentagelser af det.«

Manden i hajkostumet

Flere andre europæiske lande har forbud mod heldækkende maskering i det offentlige rum – det gælder eksempelvis Frankrig, Belgien og Italien.

For nylig vedtog Østrig også et maskeringsforbud. Det førte i sidste uge til, at en mand, der var iklædt et hajkostume for at markedsføre en ny elektronikbutik, fik en bøde på 150 euro, da han nægtede at tage kostumet af.

Hvordan vil I sikre, at der ikke opstår lignende situationer i Danmark?

»Vi skal selvfølgelig sikre, at det ikke er den slags, vi rammer. Man kan komme med en masse eksempler: Hvad hvis det er koldt om vinteren, så man har dækket sit ansigt med et tørklæde? Hvad hvis det er fastelavn? Hvad hvis det er Halloween? Og hvad hvis der er tale om et fodboldholds maskot? Der vil være en masse situationer, hvor det her selvfølgelig ikke gælder,« siger Jakob Ellemann-Jensen og fortsætter:

»Det handler i bund og grund om, at vi synes, det er rimeligt, at vi i det offentlige rum kan se hinanden.«

Det fremgår af straffeloven, at man kan straffes med fængsel i op til fire år, hvis man tvinger »nogen til at bære en beklædningsgenstand, der skjuler vedkommendes ansigt«. I har sagt, at burka og niqab er kvindeundertrykkende, og at kvinder ikke selv vælger at gå i det. Tager loven i så fald ikke allerede forbehold for det?

»Nej, det handler om, at du ikke må påtvinge folk at gå med sådan noget. Det, synes jeg, er fint, at vi har regler om. Men derfor er der stadigvæk mennesker, som af egen fri vilje ønsker at skjule sig for det omkringliggende samfund. Og det går vi ikke ind for. Det er to forskellige love.«

Så når det allerede er ulovligt at tvinge folk til at dække sig til, kan man så ikke bare sige, at I straffer dem, der frivilligt har valgt at gå i burka eller niqab?

»Det er dem, der ønsker at maskere sig over for det øvrige samfund, ja.«

Men kommer I ikke også til at straffe de kvinder, der er tvunget til at dække sig til, yderligere? Hvis en mand tvinger sin kone til at gå i burka eller niqab, risikerer I så ikke med et maskeringsforbud, at manden ikke vil lade sin kone gå uden for en dør længere?

»Det tror jeg ikke, at vi gør. Nu er det her et maskeringsforbud, og det er rigtigt, at det også vil omfatte de mennesker, der går i burka og niqab. Jeg har vanskeligt ved at se, hvordan man kan blive mere afsondret fra samfundet end ved at iklæde sig et mobilt parallelsamfund,« siger Jakob Ellemann-Jensen:

»Og hvis nogen tvinger andre mennesker til det her, er det allerede strafbart.«

Da Løkke tog en burka på

I kalder det et maskeringsforbud…

»Det er et maskeringsforbud. I, altså medierne, kalder det noget andet, men det er et maskeringsforbud,« siger Jakob Ellemann-Jensen.

Men I lægger ikke skjul på, at det vil ramme kvinder i burka eller niqab. Hvorfor ikke blot kalde det et burkaforbud?

»Fordi det omfatter mere end det. Det er et maskeringsforbud.«

I de tre Venstre-ordføreres kronik om begrundelsen for beslutningen om maskeringsforbuddet, gøres det klart, at den offentlige sikkerhed også har spillet en rolle.

»Terrortruslen mod Danmark er alvorlig, og vi har på en lang række områder truffet beslutninger for at sikre borgernes tryghed og sikkerhed. Og en insisteren på, at vi skal kunne se hinanden i det offentlige rum, hører også med til den nye virkelighed,« lyder det i kronikken.

Hvad mener I egentlig med det?

Jakob Ellemann-Jensen indleder sit svar med at henvise til en historie, statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har turneret med. I slutningen af 1980erne iførte Løkke og den nuværende energiminister, Lars Christian Lilleholt (V), sig begge en burka for at blive smuglet ind i Afghanistan.

De to Venstre-politikere skulle aflevere penge, de havde samlet ind til et skoleprojekt, og var nødt til at være fuldt tildækkede for at krydse grænsen.

»Hvis man kan smugle både Lars Løkke Rasmussen og Lars Christian Lilleholt igennem adskillige checkpoints og ind i Afghanistan for en del år siden, fordi man har givet dem en burka over hovedet, er det et ret godt eksempel på, at man kan gemme hvem som helst og hvad som helst under sådan en klædedragt,« siger Ellemann.

Når du siger »hvad som helst«, tænker du så for eksempel, at der er nogen, der kan finde på at have sprængstoffer gemt under en burka?

»Jeg skal ikke stå og komme med gode råd til, hvordan man kan yde skade på vores samfund. Det her handler om, at vi skal kunne se hinanden og se, hvem vi er. Og det kan man ikke, hvis man formummer sig. Og det udgør en sikkerhedsrisiko. Det tror jeg godt, de fleste kan forstå.«

Uansvarligt meget spalteplads

Der findes for eksempel uddannelsesinstitutioner, som ikke vil undervise studerende, der er iklædt burka eller niqab. Hvorfor ikke bare lade det være op til virksomheder, undervisningsinstitutioner og lignende selv at bestemme?

»Jo, men som vi talte om før, er der også et sikkerhedselement og et tillidselement i det her. Så det er ikke tilstrækkeligt. Det her handler om det offentlige rum. Selvfølgelig skal man, når man er i en eksamenssituation eller i en undervisningssituation, kunne kræve, at man kan se folk. Men nu kommer det altså også til at gælde i det offentlige rum.«

Hvordan tror du, at det her maskeringsforbud bliver opfattet af befolkningen? Som et maskeringsforbud eller som et forbud mod burkaer?

»Jeg håber, at det bliver opfattet som et ønske om, at vi kan se hinanden i det danske samfund. Nu har vi brugt noget tid på at diskutere det her, og jeg skal hilse og sige, at I også har brugt uansvarligt meget spalteplads på det i forhold til, hvilke udfordringer der ellers er i Danmark og i verden i øvrigt,« siger Jakob Ellemann-Jensen og uddyber:

»Så jeg håber da, at det opfattes som det, det er. Nemlig et ønske om at vi i Danmark kan se hinanden i øjnene. Når vi har brugt tid på at diskutere det, er det selvfølgelig fordi, der er forskellige frihedsprincipper, der clasher mod hinanden. På den ene side princippet om et åbent samfund, hvor vi kan se hinanden, og på den anden side retten til at klæde sig, som man vil.«

Justitsministeriet skal nu udarbejde et lovforslag om et maskeringsforbud, som politikerne siden hen skal tage stilling til. Det er endnu uvist, hvornår det er klar.

Berlingske er tidligere dykket ned i de spørgsmål på udlændingeområdet, der deler Lars Løkke Rasmussens parti. Det kan du læse mere om her.