Dev Hynes er en sammensat skikkelse, en søgende sjæl med eklektiske interesser. Den britiske sanger, sangskriver og producer mm. har både lavet smadder-punk med Test Icicles og indie-folk under navnet Lightspeed Champion, inden han for alvor fandt sin rette hylde under navnet Blood Orange.
Hans Snapchat-videoer er som et vindue ind i New York City, hvor han har boet i en årrække. Her bevæger han sig sømløst mellem hjemmestudiet, basketballbanerne, queer-scenen, hiphopkoncerterne, de afrikanske hårsaloner, de klassiske koncertsale, gademusikanterne i Washington Square Park, ballettræningen i de spejlbesatte dansestudier og gallerierne med moderne installationskunst.
Det er dette, han kalder sit hjem. Og det er lyden af denne by, der gennemsyrer »Freetown Sound«, hans fascinerende andet album under Blood Orange-navnet. En plade han selv beskrev som en slags mixtape fra sit liv, da jeg kort interviewede ham under dette års Roskilde Festival. En plade, der ligesom byen, består af et væld af forskellige stemmer - fortrinsvis kvinder og sorte, samplede og syngende - og som mixer sensuel funk og 80er-pop med byens reallyde optaget på Hynes’ mobil.
Der er mange ting i spil. Men selvom værket er rigt og referencerne dybe, er det aldrig andet end en umiddelbar fornøjelse af lytte til albummet. Det lyder bare afsindigt godt.
Det bedste og mest emblematiske nummer for pladen såvel som for Hynes’ sammensatte person - er nok »Augustine«. Det er et af de numre, jeg har hørt allermest i år, mest fordi det er som at blive kærtegnet med silke i øregangene. Den bastante trommemaskine, der møder de tøvende organiske klaverakkorder; den måde melodi og vokal åbner sig i en strålende melankolsk omfavnelse i omkvædet. Jeg kunne bo inde i den sang.
Dykker man ned i teksten, trækker Hynes et komplekst net af tematiske tråde mellem sig selv, New York, sin afrikanske far, dennes hjemby, Freetown i Sierra Leone, den afrikanske biskop Sankt Augustine (født i år 354), den skuddræbte unge afroamerikaner Trayvon Martin og den kvindelige sydafrikanske profet Nontetha Nkwenkwe, der kæmpede for fred, men blev smidt i fængslet af autoriteterne i 1922.
Slavefortid, undertrykkelse, identitet og en søgen efter frihed synes at være de gennemgående temaer. Men de ligger dybt - man skal grave for at få dem ud - og de fungerer mest som en slags fortolkningsmæssige easter eggs for de mest ihærdige.
Først og fremmest er sangen en gave for ørerne. Som ikke kunne have andre end lige netop Dev Hynes og hans Freetown - New York City - som afsender.