Det har siden 30. maj været muligt at få fjernet sine gamle internetpinligheder fra Google, hvis der er tale om link til hjemmesider med forældet eller irrelevant indhold om en. Det fastslog EU-Domstolen, at alle har ret til, så længe det vedrører hjemmesider, der søges frem gennem de europæiske udgaver af Google.
Siden da har den amerikanske internetgigant modtaget flere end 144.907 henvendelser fra Europa med anmodninger om at få slettet indhold på 497.507 hjemmesider. 1.464 anmodninger kommer fra Danmark og vedrører 4.442 webadresser.
Det oplyser Google i sin seneste såkaldte »transparency-« - eller gennemsigtighedsrapport med opgørelse af europæiske brugerforespørgsler om at få fjernet Google-resultater.
I løbet af den første måned, efter Google åbnede for muligheden for at anmode direkte via et link om at få fjernet link til hjemmesider med forældet indhold, kom der 627 anmodninger fra Danmark vedrørende 2.557 link til websteder. Dermed er antallet altså mere end fordoblet siden seneste opgørelse.
Google har imødekommet 43,8 af anmodningerne og fjernet link til 1.578 hjemmesider.
Samlet for alle europæiske henvendelser har Google imødekommet 41,8 procent af anmodningerne og fjernet link til 170.506 webadresser.
Den amerikanske internetgigant har været ekstrem kritisk over for EU-Domstolens afgørelse og konsekvenserne af den, fordi den amerikanske internetgigant mener, at den går for langt. Derfor indledte selskabet i den forløbne uge en Europa-turne med henblik på at diskutere konsekvenserne af EU-Domstolens afgørelse fra maj.
I gennemsigtighedsrapporten henvises til eksempler på indhold, som der er blevet anmodet om, at Google fjerner link til, men ikke har imødekommet.
Det gælder blandt andet flere anmodninger fra en enkelt person i Italien, der har bedt Google om at fjerne 20 link til nye artikler om hans anholdelse for finansielle forbrydelser begået i forbindelse med sit arbejde. En person fra England, som har bedt om at få fjernet link til artikler på internettet, der omtaler, at han er blevet fyret på grund af seksuelle forbrydelser på jobbet. Heller ikke den anmodning har Google imødekommet.
Blandt de eksempler, hvor Google har slettet link til indholdet, er en anmodning fra et voldtægtsoffer i Tyskland, der bad om at få fjernet et link til en avisartikel om forbrydelsen. Her har Google fjernet siden fra søgeresultaterne på vedkommendes navn. Ligesom en person fra Belgien har bedt om at få fjernet et link til en konkurrence, han deltog i som mindreårig. Den anmodning har Google imødekommet ved at fjernet websiden fra søgeresultaterne på hans navn.
Af de websteder, som Google har modtaget flest anmodninger om at fjerne link til indhold på - og har imødekommet, ligger Facebook.com i top 3.331 link, der er blevet fjernet fra resultaterne i Googles søgemaskine. Herefter kommer Profileengine.com med 3.287 og Youtube.com med 2.393.
Forud for den rundtur havde Google for perioden 30. maj til 1. september modtaget omkring 120.000 anmodninger om at fjerne link til søgeresultater, som optræder i selskabets søgemaskine, når de søger på deres navn, omfatter mere end 457.000 link til artikler, hjemmesider, tweets, blogs, billeder og til Wikipedia fra Googles søgeindeks.
Dengang lød det fra selskabets bestyrelsesformand Eric Schmidt over for amerikanske Wall Street Journal, at der skal skabes en bedre balance mellem retten til information og den enkeltes ret til privatliv.
»Vi er nødt til at balancere retten til information over for den enkeltes ret til privatliv. Så vi har indkaldt et panel af sande eksperter, hvis kriterier og kvalifikationer er fantastiske i forhold til at tale til os om det,« lød det fra Eric Schmidt i en kommentar.
I juni begyndte Google at gennemføre de første sletninger af link blandt søgeresultaterne i Google-søgemaskinen til websteder med indhold, som europæiske borgere havde anmodet om at få fjernet. Det kom, efter en opsigtsvækkende dom fra EU-Domstolen 13. maj, hvori det blev fastslået, at det er deres ret.
Det er en spanier, Mario Costeja González, som i 2010 klagede til det spanske datatilsyn over, at når man søgte på hans navn på Googles søgemaskine, dukkede to artikler fra 1998 i avisen La Vanguardia om tvangsauktion over fast ejendom i forbindelse med beslaglæggelse for at inddrive gæld, som Mario Costeja González havde.
Datatilsynet afviste, at artiklerne skulle fjernes fra La Vanguardias arkiv, men Mario Costeja González fik medhold i, at Google skulle lade være med at vise dem i resultatlisten. Det klagede Google over, men tabte ved tabte ved EU-Domstolen i maj.
Det er kun henvisningerne i Googles søgeresultater, som bliver fjernet, ikke selve originalmaterialet, som retten ikke har forholdt sig til. Desuden gælder sletningerne kun for europæere.