Manden med leen sidder klar på ventebænken uden for hoveddøren og kan lægge et af verdens ældste og kendteste teknologimærker i graven.

Det erkender ledelsen i den japanske elektronikgigant Toshiba selv oven på et mareridtsår i det 142 år gamle selskab, som er kommet så grueligt galt af sted efter at have investeret i det amerikanske Westinghouse Electric, som leverer komponenter til atomkraftreaktorer og nu har begæret sig selv i betalingsstandsning. Dertil kommer en kæmpe regnskabsskandale i selve Toshiba-koncernen, hvor salget er blevet pumpet kunstigt op for at stå bedre.

Meldingen om den truende død kom sammen med det foreløbige årsregnskab, som er to måneder forsinket og måtte offentliggøres uden godkendelse fra revisionsfirmaet, PricewaterhouseCoopers. Regnskabet er endnu værre end forventet som følge af en kæmpe nedskrivning på næsten 46 milliarder kroner tidligere i år på datterselskabet i USA.

»Der er materielle begivenheder og betingelser, som rejser grundlæggende tvivl om selskabets evne til at fortsætte som koncern,« hed det i udmeldingen, hvor ledelsen dog samtidig understregede, at den gør alt for at kunne leve videre – og er klar til at frasælge Toshibas kronjuvel: produktionen af hukommelseskort og harddiske, som leverer et mægtigt overskud.


Mange af de store teknologikoncerner arbejder på områder, som man slet ikke forbinder med deres varemærker. Sydkoreanske Samsung, der er verdens største mobil- og TV-producent, bygger således også f.eks. skibe og atomkraftværker, mens tyske Siemens leverer alt fra kaffemaskiner over lokomotiver og vindmøller til atomkraftværker. Toshiba ejer over 500 forskellige selskaber, og energidivisionen, som også sælger atomkraftværker, stod i april-december 2016 for 28 procent af Toshiba-koncernens samlede salg men leverede et dundrende underskud.

Westinghouse, som Toshiba i 2006 betalte 5,4 milliarder dollar for efter en budkrig, afleverede derfor 29. marts sin begæring om at gå i betalingsstandsning for at forsøge at begrænse Toshibas tab. Den vil ifølge Toshiba kunne give et klask på 65,1 milliarder kroner i regnskabsåret, som sluttede 31. marts. Det er næsten tre gange så meget som hidtil antaget. Alligevel mener Toshibas topchef, Satoshi Tsunakawa, at koncernen trods de dårlige tal – som han offentligt undskyldte for ved at bukke – har »en solid, finansiel formåen«.

Budgettet på to igangværende atomkraftbyggerier i de amerikanske delstater South Carolina og Georgia – to af de største atomkraftbyggerier i USA i årevis – har således sprængt alle budgetter. Ifølge eksperter, som den britiske avis The Guardian har talt med, skyldes det manglen på kvalificeret arbejdskraft, fordi der ikke er bygget så mange atomkraftværker i USA, hvorfor der aldrig er kommet et marked for masseproduktion.


Westinghouse købte derfor i 2015 selskabet Chicago Bridge & Iron, som også arbejder med atomkraftværker, i håbet om at få styr på forsinkelserne, men værdien har nu vist sig at være langt mindre end antaget, og det har sammen med problemer med betalinger og kvalitetskontrol trukket Westinghouse ned i sølet.

Westinghouses teknologi bruges ifølge retsdokumenterne på omkring halvdelen af verdens kommercielle atomkraftværker og på 60 procent af de 61 værker i USA.

Toshiba er grundlagt i 1875 og har tidligere været nærmest synonym med nytænkning på det teknologiske område. Toshiba-PCer hørte til de ypperste, og den japanske koncern var langt fremme med sine bærbare PCer på det tidspunkt, hvor de bestemt ikke var hvermandseje – men noget, som hver mand drømte om at få og kunne tage med sig, trods den monokrome, ensfarvede skærm. Toshibas første bærbare PC var klar allerede i 1985, og siden rykkede japanerne på TV-området og blev et kendt mærke her. Også på markedet for løse harddiske har Toshiba slået sit navn fast hos forbrugerne.


Foxconn, der er verdens største elektronikfabrik, har allerede selv budt 193,5 milliarder kroner for hele selskabet, skriver den amerikanske finansavis Wall Street Journal. Foxconn købte i 2016 et andet af Japans teknologiselskaber, Sharp, som mange kender fra fladskærms-TV, men den japanske regering menes at være betænkelig ved at lade endnu et selskab lande i kinesiske hænder af frygt for, hvor den følsomme teknologi ender.

Salget af chipproduktionen ventes at kunne indbringe mellem 63 og 90 milliarder kroner, men dramaet har nu taget endnu en drejning. Den amerikanske harddiskgigant Western Digital er nemlig medejer og har angiveligt meddelt den japanske ledelse, at ingen af de mulige købere på banen er spiselige for WD.

Oveni betød nærdødsmeldingen, at børsen i Tokyo, hvor Toshiba er noteret, satte Toshiba-aktien på observationslisten. Dermed er Toshibas ledelse blevet forhindret i at kunne rejse ekstra kapital gennem børsen.

Toshiba var ellers begyndt at kunne se lyset efter i november 2015 at have taget en nedskrivning på ni milliarder kroner, fordi der over syv år – siden 2009 – var blevet pyntet på indtjeningen for 12,5 milliarder kroner. Dermed kunne Toshiba melde om et overskud, der var næsten ni milliarder kroner større, end det egentlig var. Sagen medførte en større oprydning i den øverste koncernledelse, hvor den daværende topchef, bestyrelsesformanden og seks andre højtstående medarbejdere blev fyret.


Bagefter blev Toshibas division for medicinsk udstyr i 2016 solgt fra for næsten 42 milliarder kroner for hurtigt at skaffe kontanter til koncernen.

Og den bagage er en del af årsagen til, at Toshibas revisor ikke ville skrive under på regnskabet, fordi PricewaterhouseCoopers ikke kunne sikre sig, at de tidligere regnskaber fra Westinghouse var korrekte.

»De bad os bevise, at vi ikke havde nogen uorden i vores bogføringsproces, og det er en temmelig stor byrde,« sagde topchef Satoshi Tsunakawa ved regnskabsfremlæggelsen.

Analytikere mener, at Toshiba er for vigtig for Japan til at få lov til at kollapse. Flere end 100.000 af de 190.000 ansatte på verdensplan arbejder i Japan, mange af dem i nøglebrancher, heriblandt inden for atomkraft, som ikke vil blive berørt, hvis Westinghouse går ned og forsvinder fra Toshibas regnskabsbøger efterladende sig et bredt spor af rødt blæk.