Det er ikke kun blandt landets ti rigeste familier, at de jyske familieejede virksomheder tager teten. Det gør de også blandt de nye milliardærer på listen. Hele syv af årets 13 debutanter kommer fra Jylland. To kommer fra Fyn og fire fra Sjælland. I denne kreds finder vi også tre IT-iværksættere, som der ellers ikke er mange af på listen.
Som den højest placerede debutant finder vi Johan Gedda på plads nummer 74 med en formuen opgjort til 1,5 mia. kr. Han bl.a. står bag investeringsselskaberne Kapitalen, Gedda Income og Gedda Invest. 59-årige Johan Gedda har prøvet lidt af hvert. Han har ledt efter olie i den afrikanske jungle, haft succes som IT-iværksætter, hvor han var en af medstifterne af softwarevirksomheden Rocket i 1990erne, hvor han i dag er medlem af bestyrelsen. I dag bor svensk-amerikanske Johan Gedda med sin danske familie dels i Hellerup, dels på Malta.