Desværre kan videnskaben ikke afgøre det med sikkerhed. Men de grundlæggende betingelser for liv er i princippet til stede på to nyopdagede planeter 1.200 lysår fra Jorden.

»Det er under alle omstændigheder det foreløbig tætteste, vi er på at finde beboelige planeter,« fastslår astrofysiker Lars A. Buchhave fra Niels Bohr Institutet.

Planeterne, der er opdaget ved hjælp af den amerikanske NASA-satellit Kepler, har fået navnene Kepler-62e og Kepler-62f.

De ligger i et system med mindst syv planeter, men Kepler-62e og 62f udmærker sig ved at befinde sig i den stærkt interessante og potentielt beboelige såkaldte guldlok-zone omkring deres moderstjerne.Hvis de to planeter har en atmosfære, der minder om Jordens, har de en gennemsnitlig overfladetemperatur på henholdsvis 30 plusgrader og 32 minusgrader. Dertil kommer, at de begge har en interessant størrelse, nemlig lige omkring halvanden gange Jordens.»Men desværre er planeternes stjerne så lyssvag, at det er umuligt at beregne planeternes masse. Vi er derfor ikke i stand til at afgøre, om der er tale om klippeplaneter som Jorden eller lettere og mere gasagtige planeter,« forklarer Lars A. Buchhave.Sammen med kolleger fra Aarhus Universitet og amerikanske NASA har han været involveret i målinger af planeternes og deres moderstjernes fysiske egenskaber.

Disse analyser har bl.a. klarlagt, at den lokale stjerne deroppe har en grundstofsammensætning, der minder en del om vores egen sol. Dertil kommer, at stjernen er omkring syv mia. år gammel, hvilket har givet eventuelt liv en rum tid at udvikle sig i.Så umiddelbart er der ganske mange ligheder mellem det fjerne planetsystem og vort eget 4,6 mia. år gamle solsystem med Jorden og de øvrige syv planeter.

Biomarkører

Lars A. Buchhave understreger imidlertid, at videnskaben stadig har en temmelig primitiv forståelse af de forhold, der skaber gode betingelser for liv på andre kosmiske breddegrader end vores.

»F.eks. ved vi ikke, om livet kun kan slå rod i systemer som solsystemet med mindre klippeplaneter inderst og store gasplaneter yderst. Men i de kommende år er der begrundet håb om, at vi får en væsentligt dybere indsigt i mulighederne for biologi i andre planetsystemer,« siger han.

Astrofysikeren sigter til en række opsigtsvækkende rummissioner og teknologier, der er under udvikling i disse år, ikke mindst et gigantisk teleskop.

I 2023 forventes verdens i særklasse største teleskop nogensinde, det europæiske Extremely Large Telescope, E-ELT, at blive indviet på en bjergtop i det nordlige Chile. Med en spejldiameter på næsten 40 meter vil det kunne optage billeder, der er ti gange skarpere, end dem vi får i dag fra rumteleskopet Hubble. Danmark er med i opbygningen, og som astrofysikeren Uffe Gråe Jørgensen udtalte forleden:

»Med ELT teleskopet vil vi for første gang kunne afsløre, om Jorden-lignende planeter omkring de nærmeste stjerner bebos af levende organismer.«

Det bliver muligt, fordi kæmpeteleskopet vil bringe detaljerede kemiske analyser af fjerne planeters atmosfære inden for rækkevidde og dermed afgøre, om der er såkaldte biomarkører i sammensætningen, ikke mindst ilt og metan.

»Hvis disse stoffer er i ubalance i en planetatmosfære – sådan som de er i Jordens atmosfære – er der med ret stor sandsynlighed en form for liv, som skaber ubalancen,« forklarer Lars Buchhave.

Men der er også andre tiltag på vej, herunder NASAs kommende planetjægermission, TESS, der fra 2017 ventes at mangedoble antallet af kendte planeter uden for solsystemet. Den aktuelle Kepler-mission har allerede identificeret over 2.000 fremmede planeter.