Mindst 400 ofre for den dødbringende tsunami i Thailand for 12 år siden er fortsat ikke identificeret.
Det oplyste politiet i landet mandag.
Tsunamien ramte 2. juledag 2004 og kostede 226.000 mennesker livet.
- Siden tsunamien har myndighederne kontaktet mellem 4000 og 5000 pårørende og bedt dem om at hente lig. Cirka 400 af ligene kan vi ikke identificere, siger Anand Boonkerkaew fra politiet i Phang Nga-provinsen.
Thailand var sammen med Indonesien, Indien og Sri Lanka blandt de hårdest ramte lande.
/ritzau/Reuters
Del: