1. Indvandring
Er en muslimsk censor fra Herning i sin gode ret til ikke at give hånd til kvindelige studerende? Spørgsmålet er det seneste i det altovervældende katalog af debatter, der har taget udgangspunkt i indvandring, integration og religion. Samtidig affødte spørgsmålet en metadebat: Hvad stiller man op med de racistiske kommentarer, der kommer i kølvandet på indvandrerdebatten? »Jeg frygter selv den udladning af had mere, end jeg frygter ham censoren,« skrev Berlingskes blogger Anna Sophia Hermansen efterfølgende på sin blog.

2. Rejsekortet
Det lille plastickort deler danskerne. Nogle har været glade for den nye opfindelse, mens andre har været alt fra kritiske til decideret rasende. Ikke mindst den seneste måned har Rejsekortet fået rejsende op i det røde felt, fordi det stod til at erstatte klippekortene i hovedstadsområdet, og det har været synligt både i avisartikler og debatsektioner, på gaden og i journalisters og politikeres email-indbakker. Overordnet set er transport et emne, der vækker debat, hvilket ligeledes kom til udtryk i forbindelse med betalingsringen.

3. Ligestilling
Ammende kvinder vs. caféejere. Sultne spædbørn vs. blufærdighed. Det blev for nylig afgjort, at caféejere stadig har ret til at frabede sig amning ved siden af café latten. Det er dog langt fra alle, der er enige, heriblandt en række interessegrupper, borgere og politikere. Helt generelt er der få ting som ligestilling, der kan afføde så stærke styrkemarkører i debatten, hvilket også er blevet eksemplificeret ved diskussionen om kvindekvoter.

4. Man skal yde for at få ydelser
SU-, kontanthjælps- og dagpengereform. Med »nødvendighedens politik« som galionsfigur har regeringen i på det seneste gennemført ændringer af de offentlige ydelser, som stiller større krav til de forsørgede. Ikke mindst hos Politiken kan man mærke, at fordelingspolitik har givet anledning til massiv debat, siger avisens debatredaktør, Per Michael Jespersen.

5. De firbenede
Den er stensikker. Hver gang genboen skyder en labrador, en politihund skal aflives, eller en pony tilhørende en tv-kok bliver slagtet, giver det genlyd i de danske stuer. Især i det sønderjyske blev hundeloven debatteret, efter flere tyske turister aflyste deres ferie på grund af loven, og hos JydskeVestkysten bekræfter debatredaktør Harry Pedersen, at hundeloven gav anledning til rasende debat på mediets Facebookside. Også en nytilflytter som ulven er blevet debatteret flittigt, og den har efterhånden flere fans og fjender end en mellemstor superligaklub.

6. Folkeskolen
Får vores 9. klasser virkelig baghjul af kineserne? Skal skolelederne lede? Eller »gu’ skal de ej?« Skal lektiecaféerne være frivillige, og hvad med aktivitetstimerne og heldagsskolen? De fleste har en holdning til folkeskolen, og ikke mindst under lockouten og forhandlingerne om folkeskolereformen har skolen været et nærmest uudtømmeligt debatemne for både politikere og den brede befolkning.

7. Familielægekonflikten
Fronterne er trukket skarpt op mellem Praktiserende Lægers Organisation og regionerne, som i øjeblikket forhandler overenskomst, og begge parter kæmper begge om befolkningens sympati. Lægerne har fået flere hundrede tusinde til at trykke »like« til at »bevare familielægen« og samtidig har de bebudet, at de deponerer deres ydernumre 1. september. Det berører alle, hvis danskerne selv skal til at lægge ud for lægeregningen, og hos JydskeVestkysten er debatredaktøren ikke i tvivl om, at lægekonflikten er det mest dominerende debatemne i spalterne i øjeblikket.

8. Ungdommen
Er erhversuddannelserne en skraldespandsløsning? Er det en slap generation, der i øjeblikket er ved at finde vej gennem det øvre uddannelsessystem? Eller stilles der blot større krav til den end nogensinde før, fordi den skal klare sig i den internationale konkurrence? Fremtidens skatteydere, som i øjeblikket befinder sig på ungdoms- og videregående uddannelser landet over, bliver ofte debatteret af både erhvervslivet, forældre og ikke mindst de unge selv.

9. Offentlighedsloven
Det var lige ved at blive en folkesag, da medier, interessegrupper og visse politikere skruede op for søgelyset på den nye, omstidte offentlighedslov. Sagen gav anledning til en digital underskriftsindsamling af hidtil usete dimensioner, og forskellige politikeres forsvar for loven ledte kun til en desto større interesse for den ellers uhåndgribelige lovændring.

10. Hvem er vi?
Siden regeringsmagten overgik til rød blok, har der været en diskussion om, hvad det vil sige at være borgerlig, og hvilken politik og hvilke holdninger, der fremadrettet skal definere de borgerlige. Ifølge Berlingskes debatredaktør, Jesper Beinov, er det et emne, som ofte er i spalterne, og det foregår typisk mellem de mere liberale og de mere nationalkonservative grene af fløjen. Hos Politiken lyder samme melding, bare med omvendt fortegn. Avisens debatredaktør understreger, at den røde regering og dens politik er noget, der i høj grad optager læserne. De sympatiserer langt hen ad vejen med regeringen, mange har stemt på den, og mange er skuffede eller frustrerede over den politik, der bliver ført.