Udendørs hotelpool og madhal - Tivolis nye bugtede glashjørne er et nyt pejlemærke i byen

Tivolihjørnet Fold sammen
Læs mere

Gennem, hvad der synes at være meget lang tid, har hjørnet af Vesterbrogade og Bernstorffsvej henligget som en byggeplads, samtidig med, at der - også dér - har været forskellige former for opgravning og vejarbejde. Men nu er der lys forude. Også bogstaveligt - men det vender vi tilbage til.

I adskillige år har Tivoli i København arbejdet på at gøre forlystelseshaven til en helårsforretning med stadig længere åbent og en række forretninger og restauranter i tilknytning til matriklen. Med Tivoli Hjørnet er et stort skridt taget, for udover, at Nimb udvider med 21 værelser og udendørs swimmingpool, Illums Bolighus får nye lokaler, og Sticks ’n’ Sushi åbner en stor restaurant med mulighed for spisning på tagterrassen, er der også gjort plads til et madmarked med 15 barer og restauranter til småspisning, hyggedrinks, kaffe - og take away-aftensmad til de ekstra travle. Samlet passerer 400.000 mennesker Tivolihjørnet dagligt, så der er et potentiale for, at stedet bliver et levende tilskud til København.

Stueetagen af Tivoli Hjørnet er trukket tilbage i forhold til gaden, og selv om der også skal være plads til lidt udeservering og de allestedsnærværende cykler, giver det byen et af de brede fortov, der efterhånden er ved at dukke op flere steder. Det er i sig selv en kvalitet ved byggeriet.

De andre etager i det højdemæssigt tilstræbt beherskede hus består udadtil af et stærkt bugtet vinduesforløb, som havde en mægtig hånd strukket en gigantisk Alvar Aalto-vase ud i en lang bane. Det store spørgsmål forud for åbningen af mange af restauranterne i dag og snoreklippene næste fredag er, hvordan det utraditionelle vinduesparti kommer til at fungere. Med persienner trukket for, er det ikke et syn, man bliver videre højstemt af, men det er jo så heller ikke meningen: De lamelagtige persienner er styret af dagslyset, så på en varm sommerdag vil de regulere indeklimaet ved at være lukkede. På en kold efterårsaften, for eksempel, kan man forestille sig, at de står åbne, og at et venligt og blødt lys strømmer ud i mørket og signalerer varme, samvær, møder med andre mennesker. Lys og Tivoli.

Forhåbentlig. Det ville være trist, hvis Tivoli havde anvendt »et trecifret millionbeløb,« som det hedder, på noget, der ikke er en berigelse af København byliv. Og med den investering bliver der sikkert også råd til at sørge for den sidste finish, så overgange i vinduer og til nabohusene bliver mere gennemførte, og stedet i det hele taget fremstår færdigt, veldefineret og afklaret. Tivolihjørnet kan indgå i den generelle opgradering af stedet, der også er på vej med pladsdannelsen ved Axel Towers. Under alle omstændigheder tegner Tivoli Hjørnet til at blive et fremskridt i forhold til, hvad der tidligere lå på stedet, men det er unægtelig en billig baggrund at brillere på.

Tivoli Hjørnet kunne ikke ligge hvor som helst i det indre København. Med dét navn er det for det første nærliggende at placere det ved Tivoli. Og her er er for det andet tale om en konstruktion af en vis pågående robusthed, der kun vanskeligt kunne passes ind i middelalderbyen. På Vesterbro overdøver Tivoli Hjørnet imidlertid ikke i koret af bygninger ved et kryds, hvor der ud over nævnte Axel Towers (Lundgren og Tranberg) også ligger en modernistisk kontorbygning (Alex Poulsens og Mogens Jacobsens Panoptikon), Arne Jacobsens elegante Royal Hotel og Arthur Wittmaack og Vilhelm Hvalsøes klassicistiske Axelborg, der med sin soliditet synes at være forankret i selve den undergrund, hvorfra landbruget henter sin næring. Det er et æstetisk og mentalt rodet hjørne, der har sin forklaring i udbygningen af København i sidste halvdel af 1800-tallet. Pudsigt at tænke på, at her engang lå handelsboder og interimistiske træbygninger, og at der var plads omkring Frihedsstøtten.

Boder er der stadig i Tivoli, og det er inde fra haven, Tivoli Hjørnet indtil videre tager sig smukkest ud med et tilbagetrukket, terrasseret byggeri og en facadebeklædning af lyse tegl, der viser, at byggeriet underordner sig Tivolis historiske selvforståelse og samtidig fremtræder som en bygning af vor tid med overvejende lyse materialer, der signalerer en skandinavisk tradition og livsstil. Fra Tivoli Hjørnets hotel- og restaurationsterrasser er der et ualmindeligt generøst udsigt til Tivoli og nogle af de københavnske tårne i det fjerne.

Nævnes skal det også, at bygningens tilbagetrukne placering i forhold til selve Tivoli, giver promenaden efter hovedindgangen i retning af koncerthuset et smukt blik ind i haven og til alle de glæder og forlystelser, der venter børn og barnlige sjæle.

Tivoli Hjørnet

Arkitekter: Pei Cobb Freed & Partners.