Aalborg har mange kvaliteter, men når det kommer til arkitektoniske monumenter, er der langt mellem snapsene.
Kunstmuseet, der nu står foran en længere renovering, er så absolut en af byens arkitektoniske kronjuveler. Det er tegnet af den store finskfødte arkitekt Alvar Aalto. En anden gigant i det 20. århundredes arkitektur, Jørn Utzon, er mindet af sin fødeby med en udstillingsbygning (med mere) tegnet af ham selv i samarbejde med Kim Utzon.
Det markante gadegennembrud i forbindelse med anlæggelsen i 1930erne af broen til Nørresundby resulterede i en række vellykkede funkisbygninger. Og i de senere år har havnefronten været under voldsom forandring. 
Behersket dramatik
Havnen har gennem tiderne været karakteriseret af store industribyggerier – og mange af dem står der stadigvæk og syner godt i landskabet. Det er et æstetisk meget robust område – og alene naboerne til det nye musikhus krævede, at det måtte blive en monumental bygning for ikke at forsvinde mellem siloer og fabrikshaller.
Musikkens Hus har haft en længere tilblivelsesperiode. Det har været snart 30 år undervejs og undertiden tæt ved at forblive en drøm hos de mange engagerede, lokale kræfter, der siden midten af 1980erne har arbejdet for sagen, der endelig blev en realitet takket været Fonden Realdania. Andre har bidraget økonomisk. Men Realdania indskød også arkitektonisk ekspertise.
Tegnestuen bag det færdige resultat er Coop Himmelb(l)au, der blev etableret i Wien i 1968, og lige siden har været en vigtig stemme i den nyere arkitekturdebat. Nogle af de ofte stærkt ekspressive, realiserede bygningsværker kan minde om strandede rumskibe, og i den sammenhæng er musikhuset til Aalborg en mere behersket affære. Til gengæld er det godt tænkt til stedet og til Limfjorden, over hvis vande blæsten går så frisk.
Bearbejdningen af facaderne er ikke lige sofistikeret eller inspirerende hele vejen rundt, men forsiden, der vender mod fjorden, er vellykket. Dramatisk og afdæmpet på samme tid med nogle af de organiske former, der har været anvendt i mange prestigebyggerier i de senere årtier.
Det er et flot indgangsparti, der forbinder de store vidder og den høje himmel over vandet med et højt foyerrum, der måske ikke er så stort som for eksempel Operaens i København, men har et sug af storhed og en elegant svungen trappe.
Ikke unaturligt har tegnestuen benyttet sig af den generøse udsigt over fjorden – det er en gave til stort set ethvert byggeri, at man kan stå og kigge ud over vand. Og øverst oppe finder man husets foreløbig eneste kunstværk; skabt til stedet af Jeppe Hein. En stor, rund, langsomt roterende plade, der som et spejl reflekterer sine omgivelser. Meget logisk tænkt og meget smukt til stedet.
Under et besøg forud for åbningen af Musikkens Hus var det ikke muligt at se de tre mindre sale – men oplevelsen af den store koncertsal med plads til 1.200 tilhørere må kunne opveje tabet. Formodentlig på grund af nærheden til vandet har arkitekterne udtænkt en række amøbeformede bearbejdninger af facaden ved vinduespartierne – og dem genfinder man i den store koncertsals vægge.
Koncertsalen fremtræder lys og venlig med organisk smukt svungne former, der forlener de dominerende rød/hvide farver med en udtalt lethed. Hovedmaterialerne i huset er metal og beton, og på den ene side leder det tanken hen på områdets industribyggeri. På den anden side demonstrerer bearbejdningen af materialerne, hvor fornemt et byggemateriale som cement kan være i kyndige hænder. Sådan en cementvæg kan være meget smuk, og det er den i Musikkens Hus. Glas er også et gennemgående materiale. Både her og der mellem etagerne, men også i form af ikke blot udsyn over fjorden, men også kig ind i koncertsalen.
Mulighed for liv
Musikkens Hus er blandt andet blevet realiseret, fordi forskellige institutioner er flyttet sammen. Aalborg Symfoniorkester, konservatoriet, universitetet og Center for Dansk Jazzhistorie.
Det vil forhåbentlig alt sammen betyde, at det bliver et levende hus i harmoni med de mange andre nyskabelser på havnefronten som for eksempel det tidligere kraftværk, Nordkraft, der er blevet til kulturhus, Utzon Center, ungdomsboliger, erhvervsbyggerier, afdelinger af universitetet, der ligger uden for byen, og højhuse.
I forvejen er der mange restauranter og mødesteder langs vandet, men Musikkens Hus har sit eget – elegante – spisehus, hvortil der efter planen er adgang store dele af døgnet. Sammen med de øvrige kvaliteter i havneområdet, der i disse år er under stærk forandring, betyder det sandsynligvis, at der også vil være aktivitet i og omkring bygningen. For dem, der ikke blot kan gå til stedet, er der fornuftigvis sørget for, at der er store parkeringshuse i den umiddelbare nærhed af Musikkens Hus.
Der er gjort en række forsøg på også at tilføre lidt pyntegrønt langs havnefronten. Men der skal nu nok mere til end et par spinkle træer uden støtte og fortøjning, for det er et område, over hvilket blæsten som bekendt går så frisk.
Hvad: Musikkens Hus i Aalborg. Hvem: Coop Himmelb(l)au.
