
Vi kan og skal ikke skabe de perfekte åndehuller, ungdommen opfinder dem selv
Sophia Juliane Lydolph
Københavnersnuden classic: Storbyens små og store oaser er centrale for fornemmelsen af by – det uforudsigelige og pludselige ved dem er en del af selve byens væsen. Og i pagt med dette væsen skal de ikke planlægges.
Hen over sommeren genudgiver vi nogle af de første klummer fra Københavnersnudens København. Denne klumme blev skrevet før både ukrainekrig og corona, men dens indhold er stadig relevant: København bliver smukkere år for år, men der er stadig ingen, der ved, hvordan man planlægger det tilfældige.
I begyndelsen af 80erne opstod et mystisk fænomen i sommerens København. Når himlen var nogenlunde blå, drev byens unge mennesker – som styret af en fælles, magnetisk kraft – mod Gråbrødretorv. De medbragte poser med høkerbajere og satte sig på brostenene ud over hele torvet, der hver aften var fuldstændig dækket af ungdom.
Del: