Sodavandsfarvede sammenstød mellem bjerge og kølediske. John Kørner søger efter sandheden om arkitekturen

På DAC prøver John Kørner med vingummifarver og diffuse bjerglandskaber at forstå, hvad arkitektur handler om.

Med John Kørners litografier og blikket langs havnen hen mod både Christian IVs Bryghus og Den Sorte Diamant har man i BLOX alle muligheder for at forstå »The Impact of Architecture«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Rasmus Hjortshøj
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Inde på Dansk Arkitektur Centers (DAC) store »Bag Facaden«-udstilling gemmer der sig et lille påskeæg. En sval og behageligt æstetisk overraskelse signeret billedkunstneren John Kørner. I DACs store sal hænger en række farvestrålende Kørner-litografier, alle fra kunstnerens uendelige serie »Understanding the Impact of Architecture«.

John Kørner er en af Danmarks mest kendte billedkunstnere. Siden 1990erne har han sammen med generationsfæller som Tal R og Kathrine Ærtebjerg været med til at gøre maleriet moderne igen. Efter at det vilde maleri havde brændt sig selv ud, og et ironisk årti med performativ kunst og skæve, personlige installationer var nådigt overstået, trådte Kørner og Co. ind på scenen med en ligefrem, næsten barnlig tegne- og maleglæde, der på overfladen kunne virke antiintellektuel, uden dog at være ikke-tænkende.

»Den store arkitektur, litografiernes figurer støder sammen med, er nogle gange lige så flot som bjergene eller stranden på samme billeder.«


Allegoriske billeder

Kørners billeder er ofte næsten allegoriske med en personlig ikonografi, man skal kende for at kunne afkode dem. For eksempel betyder en oval farveklat »problem« i John Kørners verden. Et »problem« behøver ikke altid at være mystisk og uløseligt, nogle gange er det bare noget, »man skal tænke over«. Kørner bruger sine billeder til at begribe verden med.

Serien »Understanding ...« beskæftiger sig på et plan helt banalt med sammenstødet mellem den menneskeskabte verden, arkitekturen, og den fri natur – ofte symboliseret ved bjerge, der er lige så massive og lige så uflytbare som bygninger, men som samtidig er del af en helt anden, mere grænseløs verden.

Sammenstødet mellem bygningerne og den sansede verden bliver for eksempel udtrykt ved et fremmedgørende supermarked med gigantiske, tomme indkøbsvogne. Lange centralperspektiviske kølemontrer, placeret i et arktisk, iskoldt bjerglandskab er et tilbagevendende motiv.

På overfladen er billederne enkle som en pixi-bog. Uha, uha, skal man tænke, men der er mere. For billederne er – naturligvis – æstetiske, og den store arkitektur, litografiernes figurer støder sammen med, er nogle gange lige så flot som bjergene eller stranden på de samme billeder.

At forstå arkitekturens kraft er ikke helt så enkelt, som man ved første øjekast skulle tro, med andre ord. Litografierne er udstillet i nogle rammer, Kørner selv har designet – nogle meget arkitektoniske rammer, der kunne have været lavet af Charles Rennie Macintosh (1868-1928, skotsk arkitekt og Arts and Craft-hovednavn, red.), og som bidrager til den positive forvirring, udstillingen fremmer i den nysgerrige besøgende.

Supermarkeder i arktiske omgivelser er delelementer i John Kørners undersøgelse af arkitekturens kraft. Fold sammen
Læs mere
Foto: Rasmus Hjortshøj.

Velgørende dobbeltbund

Det store åbne fortolkningsrum, man lukkes ind i med Kørners udstilling, er et velgørende supplement til DACs til tider overpædagogiske udstilling, der savner den sanselighed, som også er helt central, hvis man vil forstå »the Impact of Architecture«. Sanselighed er der til gengæld i rigt mål i Kørners vanligt udsyrede billeder i den klassiske Kørnerpalet af hidsige syntetiske farver, der ligner slikpinde eller sodavandsis.

I seriens billedverden er både arkitekturen og de anonyme, som regel kraftesløse, menneskefigurer placeret i et imaginært, grænseløst landskab, hvor naturen og arkitekturen mødes. Arkitekturen er sjældent specifik arkitektur, men nærmere en slags principielle strukturer, der står i kontrast til vingumminaturen omkring dem.

Kørners bygninger er som regel tegnet op i et lidt primitivt centralperspektiv, hvor alle linjer udgår fra et enkelt (øje)punkt. Det er der naturligvis en pointe i: Det centralperspektiviske rum var en renæssanceopfindelse, og udover at kunne bruges til at lave »realistiske« repræsentationer af for eksempel bygninger var centralperspektivet billedmæssigt set et oprør mod det »guddommelige« blik – mod den forskelsløse natur kunne man sige.

I det centralperspektiviske rum er det det enkelte menneske, der er i centrum. Det er det enkelte menneskes blik, der repræsenteres, i modsætning til middelalderens flydende rumlige gengivelser, hvor perspektivet skifter hen over billedfladen, og hvor scenerne ofte ses som var det oppefra.

Kørners litografier leger hele tiden med denne dobbelthed. Naturen er massiv og udflydende på en gang, mens arkitekturen er stenhårdt forankret i et enkelt forsvindingspunkt. Tvetydigheden i billederne rækker ud over den banale modstilling og får dem til at fungere som spørgsmål mere end som demonstrationer af færdig viden.

De er naturligvis æstetiske og karakterfulde som klassisk Kørner, og generelt er udstillingen ualmindeligt godt selskab. Dialogen med udsigten langs havnen hen mod Den Sorte Diamant fungerer som en bevidst iscenesættelse, og alt i alt understreger DACs og Kørners fælles indsats, at arkitektur kan formidles på så mange andre måder end de klassiske modeller og arkitekttegninger.

John Kørner: Understanding the Impact of Architecture
21. april – 26. september 2021

Dansk Arkitektur Center
Bryghuspladsen 10, 1473 København K
Alle dage: 10-18
Torsdag: 10-21