Fra sin opførelse i begyndelsen af 1600-tallet og frem til 1700-tallet lå Rosenborg Slot som en ø uden for København. 

Denne oprindelige vision skal nu genskabes med en ny, delvis voldgrav. Under voldgraven etableres et nyt underjordisk skatkammer med et væsentligt større udstillingsareal, som kan rumme endnu flere af de kongelige skatte.

Det oplyser Den Kongelige Samling i en pressemeddelelse.

Fornyelsen af Christian 4.s slot er den største, siden det stod færdigt i 1634. 

Arkitektvirksomheden AART har vundet arkitektkonkurrencen om projektet »Rigets Skatkammer«, som ligger til grund for fornyelsen.

»Rosenborg rummer med sine kronjuveler og dragter nogle af vores vigtigste kulturskatte, og slottet er en af Københavns mest markante bygninger, der fortæller over 400 års danmarkshistorie,« siger kulturminister Zenia Stampe og tilføjer:

»Med vinderprojektet kommer der helt nye rammer for formidlingen – og jeg håber, at det giver endnu flere lyst til at opleve historiens vingesus.«

Ny underjordisk udstilling

Helt konkret går AARTs vinderforslag ud på at udvide den eksisterende voldgrav for at genskabe slottets oprindelige historiske udtryk. 

Langs kanten af den nye voldgrav kan besøgende gå ned til det underjordiske skatkammer, hvor der bliver markant mere plads til at udstille Danmarks juveler, regalier og dragter for slottets mere end 500.000 årlige gæster. 

Derudover opføres en ny bro, som fører de besøgende fra ankomstområdet og over til slotsholmen.

Visualisering af den udbyggede voldgrav og indgangen ned til det nye skatkammer. Foto: AART

Susanne Hansen, partner og arkitekt hos AART, fortæller, at projektets hovedgreb er at forstærke oplevelsen af stedet og iscenesætte kulturarven på en ny måde:

»Museet bliver en underjordisk tilføjelse, hvor vandet får en ny funktion – fra historisk at have beskyttet slottet til i dag at blive et tilgængeligt element, der giver noget tilbage til stedet,« siger hun om visionen for voldgraven og indgangen til skatkammeret.

Projektet har et samlet anlægsbudget på 661 millioner kroner og finansieres af A.P. Møller Fonden, Staten og Augustinus Fonden. Det forventes at stå klar i 2032.