Midt i København er syv små huse skudt op. Måske er det faktisk fremtiden, vi ser her

I Jernbanebyen kan man få en idé om, hvordan bæredygtigt boligbyggeri ser ud. Måske.

De stejlt valmede tage giver rigelig plads til gode rum på både første og anden sal. Det store trædæk samler »landsbyen« i en fornemmelse af hjemlighed og fællesskab. Adam Mørk

Hvis man er en smule interesseret i bæredygtigt boligbyggeri, er det en god idé at begive sig ud til Otto Busses Vej i det, der snart kommer til at hedde Jernbanebyen. Det kan faktisk godt være, at det er selve fremtiden, man kan se her.

Og de ord kommer endda fra en forhærdet klimaskeptiker som undertegnede. Det er ikke, at jeg tvivler på de videnskabelige kendsgerninger, og det er heller ikke, fordi jeg ikke synes, vi skal tage problemerne alvorligt.