Forleden dag, da jeg gik en tur ude på Frederiksberg Allé, kom jeg forbi en velkendt bygning, der dog virkede forandret. Betty Mansen stod der på facaden af bygningen, som jeg hidtil havde kendt som Betty Nansen Teatret.
Jeg tænkte først, at navneskiftet var et udslag af tidens kønsdiskussion. Betty Mansen er jo et mere inkluderende navn end Betty Nansen, men for en sikkerheds skyld spurgte jeg avisens alvidende teaterredaktør, som kunne fortælle mig, at navnet stadig skal læses som Nansen, og at neonskiltet er intet mindre end en gengivelse af den berømte skuespillerinde og teaterdirektørs egen autograf – og i øvrigt det sidste og afsluttende element i en omfattende ombygning af teatrets foyerområde. (Hvorfor den store dame skrev sit navn så ejendommeligt, er der ingen, der ved).
