I 1952 byggede Jørn Utzon et lille hus til sig selv og sin familie. Huset var på 112 kvadratmeter og lå i en lysning i en skov ved Hellebæk, og trods sin uanselige størrelse ændrede det dansk arkitekturs historie.

Jørn Utzon, der var blevet færdig på arkitektskolen ti år før, og som under krigen havde arbejdet i Stockholm, hvor han stiftede bekendtskab med den svenske mesterarkitekt Gunnar Asplunds humanistiske arkitektur, var trods en stort set ikke eksisterende produktion allerede på det tidspunkt anerkendt som en slags »første blandt ligemænd« af de unge danske arkitekter.