Ja, Hornbækhus på Nørrebro er kedeligt – derfor er det så vidunderligt

AOK
Arkitektur

Når man i dag cykler langs havnens mange nybyggerier, præsenteres man jo for rastløs hittepåsomhed i et væk. Det er, som om ingen arkitekter i dag tør lade den enkle idé tale for sig selv. Der skal partout hænges mærkelige altaner, skæve vinkler eller underlige detaljer på bygningerne for at gøre dem interessante – og dermed bliver de helt igennem uinteressante.