
Ja, Hornbækhus på Nørrebro er kedeligt – derfor er det så vidunderligt
Thomas Lekfeldt
Når man i dag cykler langs havnens mange nybyggerier, præsenteres man jo for rastløs hittepåsomhed i et væk. Det er, som om ingen arkitekter i dag tør lade den enkle idé tale for sig selv. Der skal partout hænges mærkelige altaner, skæve vinkler eller underlige detaljer på bygningerne for at gøre dem interessante – og dermed bliver de helt igennem uinteressante.
Hen over sommeren genudgiver vi nogle af de første klummer fra Københavnersnudens København. Denne klumme blev skrevet før både ukrainekrig og corona, men dens indhold er stadig relevant: De nye boligbebyggelser har efterhånden fundet en »standardform«, der blander betonelementer og murstenstapet, men den artistiske enkelhed er stadig en sjældenhed.
Når man kører på Åboulevard oven på Ladegårdsåen, kan man ikke undgå at bemærke den enorme karré, der ligger mellem Hornbækgade og Skotterupgade på Nørrebro i København. Facaden er cirka 200 meter lang, og det, man først og sidst lægger mærke til, er det helt tætte og regelmæssige tapet af vinduer, der præger den. Med ti høje, smalle døre i. Hvor dørene er, er der trappeopgange, men arkitekturen gør intet for at udtrykke dén detalje. I stedet lader arkitekten opgangenes vinduer følge den generelle takt.
Del:



