Holger Dahl guider til den bedste arkitektur lige nu – fem scorer fem stjerner

AOK
Arkitektur
Guide

Berlingskes arkitekturredaktør, Holger Dahl, guider til en række nye og vellykkede byggerier.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Efteråret er officielt i gang, men temperaturerne står stadig på sommer. På himlens farve og den lave sol kan man dog godt fornemme at mørket er på vej – det er den vej, det går.

Der er dog stadig masser af lys til at drage ud i byen, ud i landet og se på arkitektur. Der er mange fornemme projekter at se, og København er næsten altid smukkest i september.

1

Spejderhytte i Brønshøj

I skyggen af Brønshøjs ikoniske vandtårn har ONV Arkitekter stået for udformningen af en meget fin lille spejderhytte, der kan tjene som et skoleeksempel på, hvor meget man kan opnå med ganske få midler, hvis man er god til at holde tungen lige i munden og øjet skarpt fokuseret på det væsentlige. Hytten, der både favner en fin gårdsplads og har masser af plads indendørs, er beklædt med cortenstål og falder fint ind i det villakvarter, den er nabo til.

Læs et uddrag af anmeldelsen her:

»Huset består af en høj del med fællessal, køkken, kontor og lagerrum. På første sal over salens lave sektion er en lang gang med små ovenlysbelyste rum til de enkelte ulveungegrupper.

Uden for den lange og høje del af salen er en overdækket loggia, en flot siddetrappe – der også agerer forbindelse til overetagen – et raftelager og en stor åben plads, holdt på plads af loggiaens længer, der rager ud i haven og favner det åbne område.

Det er enkelt gjort, men den klare og raffinerede sammenhæng mellem det ydre og indre er elementer, der ville betragtes som særlige og beundringsværdige i langt dyrere projekter. Hele husets længde kan naturligvis åbnes mod loggiaen og den åbne gårdsplads, så huset kan være base for alt det udeliv spejderaktiviteterne handler om.«

Læs hele anmeldelsen her

2

25 Hours Copenhagen/Indre By

Ud til Trinitatis Kirkeplads og i en række bygninger mellem Pilestræde og Købmagergade har BBP Arkitekter og 1:1 Landskab i fællesskab renoveret og nybygget sig frem til et moderne og ret stort boutique hotel. Opgaven med både at restaurere de 120 år gamle bygninger, overdække lysgårde og skabe både nye forbindelsesbygninger og taghaver er løst med stor indlevelse og overbevisning. Resultatet er ganske spektakulært, og byens smukkeste plads har fået en nabo, der forhåbentlig vil bidrage til at gøre den endnu bedre.

Læs et uddrag af anmeldelsen her:

»Bygningen blev udviklet som en af byens første rene erhvervsejendomme og husede i mange år et trykkeri med tilhørende papirhandel. Det var først i nyere tid, at teologerne og juristerne rykkede ind.

Ingemann var en meget brugt arkitekt i tiden, men er af let forståelige grunde stort set glemt i dag. Der har med andre ord ikke været meget at arbejde med for arkitekterne fra BBP, og derfor er det da også fornemt set, at de har valgt at fremhæve det eneste særlige ved bygningen, nemlig de store usprossede vinduer, der i 1885 må have virket naturstridigt kolossale.

De samme store vinduesformater har BBP-arkitekterne brugt i renoveringen af de tre af kompleksets ejendomme, som har facade mod Købmagergade, og her er det i høj grad velgørende, at restaureringen har gjort op med tidligere tiders moderniseringsvandalisme.

Sænkede dæk og overskærende facadedelinger er blevet fjernet, og de tre ejendomme er kommet ned på jorden igen. Et par af bygningerne er i deres kerne faktisk 1700-talshuse, men det er meget svært at se i dag. BBP har så vidt muligt fremdraget den originale struktur og har så lagt en nutidig funktionalitet ind i bygningerne – uden at forfalde til historicistisk digtning eller overdreven respekt.«

Læs hele anmeldelsen her

3

H.C. Andersen Museet, Odense

Det nye H.C. Andersen-museum i Odense er en problematisk størrelse: Selve arkitekturen af japanske Kengo Kuma og landskabsbearbejdningen af MASU Planning er fremragende gjort. De lette pavilloner, der ligger spredt ud i den eventyrlige have, formår at forbinde det nye Thomas B. Thrige-kvarter med Odenses gamle bydel, samtidig med at haven virker både spektakulær og indbydende. Alt er således i vinkel udefra, mens sådan cirka alt går galt, når man kommer indenfor.

Læs et uddrag af anmeldelsen her:

»Desværre stopper festen brutalt og sørgeligt, når man bevæger sig indenfor. Det viser sig, at der åbenbart ikke har været det mindste samarbejde mellem de mennesker, der stod for museets yderside, og dem, der skulle finde ud af at bruge indersiden (af hovedet, fristes man til at skrive).

Man går rundt i nogle alt for store, anonyme, nærmest halvtomme rum helt uden kontakt til byen og den skønne have udenfor. Et skrækeksempel på, hvor ødelæggende det er for arkitekturen, når det ydre og det indre intet har at gøre med hinanden.

Desuden har »formidlerne«, den nye overkommunikerende verdens præmieeunukker, besluttet, at man kun kan opleve museet iført et avanceret headset, hvor et planlagt lydspor lidt hakkende folder sig ud.

Ideen er, at man får en »totaloplevelse«, men for denne iagttager viser det eneste totale ved oplevelsen sig at være det totale tidsspilde, man udsættes for. En mærkelig blanding af foredrag og dilettantkomedie, skrevet i et forsøg på at ramme den andersenske sprogtone, men helt og aldeles uinteressant.«

Læs hele anmeldelsen her:

4

Flugt, Oksbøl

I Oksbøl har mesterarkitekterne fra BIG med et uhyre enkelt greb gjort to gamle, murede længer til et stykke overvældende oplevelsesarkitektur. En slynget cortenstålslange forbinder de to bygninger og skaber samtidig et rum og en museumsfoyer, man aldrig har set magen til.

Læs et uddrag af anmeldelsen her:

»De to lejrlænger ligger vinkelret på hinanden med en cirka ti meter bred åbning mellem de to gavle. På vanlig enkel, elegant, overraskende og samtidig helt selvfølgelig måde har BIG forbundet de to gavle med en slynget sløjfeagtig bygning, der udadtil er beklædt med rustrødt cortenstål, og indadtil mod slangesløjfens »øje« har store, smukt buede glaspaneler, hvorigennem man kigger lige ud i museets indre gård og den kvadratiske græsmark på den anden side af de to længer.

Det er et meget enkelt greb – forståeligt på et øjeblik, men samtidig fuld af detaljer og overraskende løsninger. Særlig elegant er for eksempel gulvets klinkebelægning, der følger bygningens længderetning i tætte bånd gennem hele dens slyngede geometri. Eller de udvendige også rustrøde render, der opfanger regnvandet. En lille, næsten usynlig, men betydningsfuld detalje.

Indvendig er den nye FLUGT-bygning en stor tømmerkonstruktion i limtræ – igen et element, der som den udvendige stålbeklædning har en direkte reference til den lokale byggeskik og de lader, man ser overalt i landskabet herovre i det flade Vestjylland.

Den meget velduftende trækonstruktion ligger som store udfoldede vifter under loftet og beklæder også de indre vægge med lange lyse stave. Alt i alt en meget behersket, meget dansk og egentlig meget lidt BIGsk materialeholdning, der virkelig klæder stedet.«

Læs hele anmeldelsen her:

5

Besøgscenter Nationalpark Thy

I Nørre Vorupør, et langspyt fra det vilde Vesterhav har arkitekterne fra Loop i Aarhus skabt et fint lille besøgscenter til Nationalpark Thy som breder sig omkring den travle turist- og fiskerby. Centret er gravet ned i klitterne og gør en dyd ud af sin beskedne fremtræden og de klassiske, gode materialer. At sandet driver rundt foran indgangsdøren er en del af konceptet.

Læs et uddrag af anmeldelsen her:

»Det at lægge en bygning under en klit er ikke nogen ny idé. Arkitekten Claus Bonderup skabte allerede i 1975 en sensation med sit hus »øjne i natten«, og senest har selveste BIG med bunkermuseet Tirpitz igen gjort den klitintegrerede bygning interessant.

Loop-arkitekternes besøgscenter orienterer sig mod de fire elementer, der definerer Nørre Vorupør: havet, klitterne, himlen og byen, og når man kommer ind ad den østlige indgang, ser man straks det, der er stedets fineste element og pièce de résistance.

Det store panoramavindue, der vender direkte ud mod havet og stranden. Kigget er så smukt proportioneret og så præcist beskåret, at enhver lige må stoppe engang for at nyde synet. Her giver formidlingen mening: Ved at pege på noget, alle kan se – men måske ikke på den måde – gør bygningen og det store vindue det almindelige til noget ganske særligt.

Det er godt set og godt eksekveret, og derfor er det en dobbelt og helt uforståelig skam, at et støjende rullegardin hvert kvarter blænder af for udsigten for at tænde for et digitalt formidlingsshow, der løber hen over en stor vandret træmodel af nationalparken.«

Læs hele anmeldelsen her.

6

Tuborg Strandeng

Nord for København, i området omkring det gamle Tuborg-bryggeri og helt ude på kanten af Øresund har Lundgaard & Tranberg skabt et klippemassiv af luksuslejligheder. Et villakvarter på højkant med et prisniveau, der matcher omgivelserne her i 2900 Happiness. Man kan være kritisk over for det amokløbene byggeri i hovedstaden, og man kan være kritisk over for de regler, der sætter rammerne for, hvad der kan opføres, men når det er sagt er Tuborg Strandeng, som bebyggelsen hedder, noget af det mest vellykkede ejerlejlighedsbyggeri, der er blevet opført i lang tid.

Læs et uddrag af anmeldelsen her:

»Det er et »søndagsbyggeri«, som man siger i Tyskland, når noget har den aura af selvfølgelig luksus, der gør det specielt.

Naturligvis opført i beton med skalmure i tegl som sådan cirka alt byggeri i København og omegn for tiden, men arkitekterne hos Lundgaard &Tranberg har formået at formgive teglbeklædningen så elegant og med så mange detaljer og variationer, at man næsten glemmer det skjulte betonskelet, når man kommer helt tæt på det. De har valgt en korngul mursten med en fin stoflighed og små farvevariationer, som netop understøtter det homogene i massivet, der ikke har udkragninger eller mærkelige gevækster af nogen art. Det består udelukkende af stramme blokke, der varieres i højden.
Alle med store, skyggefulde indeliggende altaner, der ser ud som om, de er skåret ud af den menneskeskabte klippe herude.«

Læs hele anmeldelsen her.

7

Jazzhumør og skæv art deco-fascination

Funkisperlen Hotel Astoria har alt det jazzhumør og den skæve art deco-fascination, som den tidlige danske funktionalisme havde til overflod. Nu er det igen blevet sat i stand.

Uddrag af anmeldelsen:

»Det kantede, kubistiske, bauhausinspirerede funkishotel var skrigende moderne, da det stod færdigt i 1935. Bygningen låner både sit formsprog og sin lodrette bogstavfrise (ud mod Vesterbrogade) fra selve Bauhaus’ hovedbygning i Dessau (tegnet af Walter Gropius i 1924-25), men det gør ingenting.

Hotel Astoria er langt mere charmerende end sit forbillede, fordi det samtidig har alt det jazzhumør og den skæve art deco-fascination, som den tidlige danske funktionalisme havde til overflod.

Man får lyst til at drikke sjusser, danse charleston, rejse i nattog og skåle diskret ved spisevognsborde med stivede damaskduge, når man ser Hotel Astoria.«

Læs hele anmeldelsen her.

8

KB 32 – Moderne kontorhus i tidligere forhadt betonklods

På Kalvebod Brygge ligger en lang hvid betonbygning, som mange københavnere elsker at hade. Den har da også været stedmoderligt behandlet i årevis, men nu er den hvide længe med en femstjernet renovering kommet til ære og værdighed igen. Den er i dag spritmoderne kontorhus for Rigsarkivet og advokatfirmaet Poul Schmith/Kammeradvokaten.

Uddrag af anmeldelsen:

»En af de særeste og mest karakteristiske bygninger på Kalvebod Brygge har i mange år været den hvide betonklods, der har gadenummer 32 og derfor blandt venner simpelthen hedder KB 32.

Engang var den godsterminal, så blev den teknikbygning og så kontorbygning og på øverste etage hjemsted for DSB Arkitekter. Den var efterhånden blevet ombygget og forandret så mange gange, at den lignede et stykke slumromantik eller noget forfaldsæstetik fra dystopiske film som »Blade Runner« eller »Seven«.

Den lange gråhvide blok var på den måde i mange år et markant symbol på det gearskift, byen tog lige her, men som det går med alting, er istandsættelsen og gentrificeringen også ved at nå den smadrede bagside her langs Kalvebod Brygge, og i dag er KB 32 genopstået i al sin funktionalistiske klarhed som kontorbygning for Rigsarkivet og advokatfirmaet Poul Schmith/Kammeradvokaten.

Det er Vilhelm Lauritzen Arkitekter, der har stået for renoveringen, og det er tegnestuen sluppet meget godt fra. Helt som med kogekunst er det også i arkitekturen: Man opnår de bedste resultater, når råvarerne er af første klasse.«

Læs hele anmeldelsen her.

9

En relativt appetitlig ret

Nybyggerkvarteret i Nordhavn har fået sin første store statslige institution. Ligesom man flyttede DR til Ørestad for at give den nye bydel noget tyngde, har man bestemt at flytte Østre Landsret til Nordhavn. De gamle lokaler i Bredgade var trange, og en udvidelse af den ene eller den anden slags var uomgængelig. Det blev derfor besluttet at bygge en helt ny retsbygning – en bygning, der også udadtil skulle være med til at udtrykke Domstolsstyrelsens ideer om et retsvæsen, der er mere tilgængeligt og mere i øjenhøjde med befolkningen.

Uddrag af anmeldelsen:

»Landsretsbygningens overordnede struktur er meget klar og meget praktisk. Øverst er der to kontoretager til rettens ansatte, mens der i bunden er tre etager til den offentlige del af forestillingen. I kælderen er der parkering for rettens køretøjer (ikke de ansattes) og adgang for politiet, når varetægtsfængslede »kunder« skal køres til møde i en af retssalene.

Domstolsstyrelsen har i de seneste mange år arbejdet på at give domstolene et »menneskeligt ansigt«. Retsbygningerne skal ikke virke intimiderende, men skal i langt højere grad minde om en avanceret borgerservice, og det er jo meget godt, men også et skråplan, fordi den eufemistiske indpakning ender med at skjule den blodige alvor, der ligger lige under de imødekommende smil.

At finde dén balance og dén symbolske autoritet i en verden, der har mistet troen på autoriteter, er ikke let, men alt i alt synes jeg, at den nye Østre Landsret lander på benene i et absolut hæderligt forsøg på at klare det krumspring.«

Læs hele anmeldelsen her.

10

En helbredende kæmpestruktur på heden

Langt fra hovedstaden ligger et stykke ny arkitektur, som fortjener at komme med i denne guide. Der er nemlig tale om det første af de helt nye såkaldte »supersygehuse«, der er ved at blive bygget rundt omkring i landet. Processen har i alle tilfælde været hård og tornebestrøet, men stille og roligt bliver de mange milliarder skattekroner til enorme helbredelsesmaskiner, som forhåbentlig vil være til gavn og glæde for befolkningen i mange år fremover.

Region Midtjyllands supersygehus ligger nu i Gødstrup nordvest for Herning. Hospitalet er befolkningsmæssigt på størrelse med en mindre by og er ikke sådan lige at indfange i et enkelt blik. Der var mange protester i Holstebro, da regionshospitalet blev placeret så tæt på Herning, men en ny motorvej formildede klagerne, og i dag er alle vist glade for resultatet.

Uddrag af anmeldelsen:

»Hospitalet er mere et bygget diagram, end det er en bygning. »Less is more,« sagde den store minimalistmodernist Mies van der Rohe nok så berømt, men hemmeligheden ved minimalisme er naturligvis, at de få virkemidler, der er, skal doseres med en helt overlegen præcision for at virke – og den form for omhu har der hverken været tid, råd eller talent til her i Gødstrup.

Men når det så er sagt, må man samtidig sige, at det, der er kommet ud af anstrengelserne, det er »slet ikke så ringe endda«, som man siger på jysk. Den struktur, der er blevet bygget, er forbilledligt klar og umiddelbart aflæselig: en tung treetagers base, der venligt trapper ned mod landskabet og oven på den en lettere, mere åben struktur.«

Læs hele anmeldelsen her.