Holger Dahl guider til den bedste arkitektur i byen lige nu

AOK
Arkitektur
Guide

Berlingskes arkitekturredaktør, Holger Dahl, guider til en række nye og vellykkede byggerier.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Himlen har været blå i næsten en måned her, hvor disse linjer skrives. Det er stadig koldt, men både lyset og løvet på byens træer og buske fortæller os, at vi nu er »Im wunderschönen Monat Mai«, som det hedder hos Heinrich Heine (og Schubert).

Når vejret mildnes, bliver det altid sjovere at cykle rundt i byen og se på arkitektur, og der er, som der har været i meget lang tid, fuld gang i byggeriet. På Papirøen står allerede de store gyldne kransekageblokke, som i løbet af et par år vil blive endnu et nyt kvarter i byen – det bliver spændende at følge, men der går mindst halvandet år, før byggeriet er færdigt. Til alt held for den interesserede er der dog stadig masser af projekter, der bliver færdige og åbner dørene for kunder og besøgende.

Her er en liste over byens i øjeblikket mest interessante projekter. Og et par projekter, man må krydse både Storebælt og Lillebælt for at se.

1

KB 32 – Moderne kontorhus i tidligere forhadt betonklods

På Kalvebod Brygge ligger en lang hvid betonbygning, som mange københavnere elsker at hade. Den har da også været stedmoderligt behandlet i årevis, men nu er den hvide længe med en femstjernet renovering kommet til ære og værdighed igen. Den er i dag spritmoderne kontorhus for Rigsarkivet og advokatfirmaet Poul Schmith/Kammeradvokaten.

Uddrag af anmeldelsen:

»En af de særeste og mest karakteristiske bygninger på Kalvebod Brygge har i mange år været den hvide betonklods, der har gadenummer 32 og derfor blandt venner simpelthen hedder KB 32.

Engang var den godsterminal, så blev den teknikbygning og så kontorbygning og på øverste etage hjemsted for DSB Arkitekter. Den var efterhånden blevet ombygget og forandret så mange gange, at den lignede et stykke slumromantik eller noget forfaldsæstetik fra dystopiske film som »Blade Runner« eller »Seven«.

Den lange gråhvide blok var på den måde i mange år et markant symbol på det gearskift, byen tog lige her, men som det går med alting, er istandsættelsen og gentrificeringen også ved at nå den smadrede bagside her langs Kalvebod Brygge, og i dag er KB 32 genopstået i al sin funktionalistiske klarhed som kontorbygning for Rigsarkivet og advokatfirmaet Poul Schmith/Kammeradvokaten.

Det er Vilhelm Lauritzen Arkitekter, der har stået for renoveringen, og det er tegnestuen sluppet meget godt fra. Helt som med kogekunst er det også i arkitekturen: Man opnår de bedste resultater, når råvarerne er af første klasse.«

Læs hele anmeldelsen her.

2

En relativt appetitlig ret

Nybyggerkvarteret i Nordhavn har fået sin første store statslige institution. Ligesom man flyttede DR til Ørestad for at give den nye bydel noget tyngde, har man bestemt at flytte Østre Landsret til Nordhavn. De gamle lokaler i Bredgade var trange, og en udvidelse af den ene eller den anden slags var uomgængelig. Det blev derfor besluttet at bygge en helt ny retsbygning – en bygning, der også udadtil skulle være med til at udtrykke Domstolsstyrelsens ideer om et retsvæsen, der er mere tilgængeligt og mere i øjenhøjde med befolkningen.

Uddrag af anmeldelsen:

»Landsretsbygningens overordnede struktur er meget klar og meget praktisk. Øverst er der to kontoretager til rettens ansatte, mens der i bunden er tre etager til den offentlige del af forestillingen. I kælderen er der parkering for rettens køretøjer (ikke de ansattes) og adgang for politiet, når varetægtsfængslede »kunder« skal køres til møde i en af retssalene.

Domstolsstyrelsen har i de seneste mange år arbejdet på at give domstolene et »menneskeligt ansigt«. Retsbygningerne skal ikke virke intimiderende, men skal i langt højere grad minde om en avanceret borgerservice, og det er jo meget godt, men også et skråplan, fordi den eufemistiske indpakning ender med at skjule den blodige alvor, der ligger lige under de imødekommende smil.

At finde dén balance og dén symbolske autoritet i en verden, der har mistet troen på autoriteter, er ikke let, men alt i alt synes jeg, at den nye Østre Landsret lander på benene i et absolut hæderligt forsøg på at klare det krumspring.«

Læs hele anmeldelsen her.

3

En helbredende kæmpestruktur på heden

Langt fra hovedstaden ligger et stykke ny arkitektur, som fortjener at komme med i denne guide. Der er nemlig tale om det første af de helt nye såkaldte »supersygehuse«, der er ved at blive bygget rundt omkring i landet. Processen har i alle tilfælde været hård og tornebestrøet, men stille og roligt bliver de mange milliarder skattekroner til enorme helbredelsesmaskiner, som forhåbentlig vil være til gavn og glæde for befolkningen i mange år fremover.

Region Midtjyllands supersygehus ligger nu i Gødstrup nordvest for Herning. Hospitalet er befolkningsmæssigt på størrelse med en mindre by og er ikke sådan lige at indfange i et enkelt blik. Der var mange protester i Holstebro, da regionshospitalet blev placeret så tæt på Herning, men en ny motorvej formildede klagerne, og i dag er alle vist glade for resultatet.

Uddrag af anmeldelsen:

»Hospitalet er mere et bygget diagram, end det er en bygning. »Less is more,« sagde den store minimalistmodernist Mies van der Rohe nok så berømt, men hemmeligheden ved minimalisme er naturligvis, at de få virkemidler, der er, skal doseres med en helt overlegen præcision for at virke – og den form for omhu har der hverken været tid, råd eller talent til her i Gødstrup.

Men når det så er sagt, må man samtidig sige, at det, der er kommet ud af anstrengelserne, det er »slet ikke så ringe endda«, som man siger på jysk. Den struktur, der er blevet bygget, er forbilledligt klar og umiddelbart aflæselig: en tung treetagers base, der venligt trapper ned mod landskabet og oven på den en lettere, mere åben struktur.«

Læs hele anmeldelsen her.

4

Et stort, lille hus

Endnu et projekt, man må til Jylland for at se, finder vi i Aalborg, på Utzon Centrets i øvrigt ganske glimrende udstilling om sommerhuse. Her har centret opført et såkaldt Klein A45 »tiny house« inde i museets gård. A45-huset er designet af BIG og er et klædeligt forsøg fra de normalt så effektjagende »bigstere« på at lave et minimalistisk, meget fokuseret og effektivt projekt.

Det lille hus, der kun er på 22 kvadratmeter, føles forbløffende rummeligt og har både stue, badeværelse, køkkenniche og en virkelig behagelig sovehems. I udstillingsperioden kan man formedelst betaling på udvalgte nætter få lov til at overnatte i huset. Og det er faktisk en god oplevelse.

Uddrag af anmeldelsen:

»De to 1:1 huse på udstillingen er begge designet af superarkitekterne fra BIG og er produceret af virksomheden Klein, der er i gang med at finde en niche for arkitekttegnede mikrohuse. Både A45-huset og den stofbetrukne Zelt Cabin har samme konstruktive idé, som i udgangspunktet er et simpelt A-hus.

BIG har så knækket de to Aer omkring hjørnerne af et kvadratisk grundmodul og resultatet er en grundplan, der er drejet 45 grader, hvilket gør huset mere rummeligt end det traditionelle A-hus. A45-huset har en god højde, og (på grund af drejningen) en diagonal tagkip og plads til en hems med en absolut brugbar højde.

I Zelt-versionen er tømmerkonstruktionen beklædt med sejldug, mens A45-huset er et rigtigt lille hus med køkkenvask, badeværelse, dobbeltseng og det hele. Huset kan fragtes på en lastbil og stilles op af to erfarne håndværkere på en dags tid, Zelt-udgaven på et par timer.«

Læs hele anmeldelsen her.

5

Ungdomsboliger Hermodsgade

I det før så ølposetunge Nordvestkvarter dukker flere og flere hipstervenlige boliger og butikker op. De unge mennesker, der synes, at Nørrebro er blevet for mondænt, finder nye tilholdssteder blandt kvarterets brune værtshuse, shawarmabarer og marskandiserbutikker. I Hermodsgade har Holscher Nordberg for CPH invest færdigudviklet et projekt, som oprindeligt blev konciperet og udviklet af Steen Palsbøll Arkitekter. Projektet omdanner gadens bevaringsværdige Electroluxfabrik til 189 ganske små ungdomsboliger og har held med at spille videre på den oprindelige funkisarkitektur, samtidig med at bygningen fremstår både velkendt og nutidig.

Uddrag af anmeldelsen:

»Arkitekterne fra Holscher Nordberg har med udgangspunkt i et projekt af Steen Palsbøll Arkitekter i en lige dele sær og lige dele vellykket transformation givet den gamle Electrolux-fabrik et nyt, forhøjet liv som ungdomsboliger. Ungdomsboliger vel at mærke, som man ikke behøver at være ung for at bo i. Ikke engang ung af sind. Man kunne sagtens være en halvsur, bagudskuende, midaldrende arkitekt og så alligevel få lov til at bo i en af de 189 mikroskopiske hybler i Hermodsgade.

Ganske underligt, men den ejendommelige afkobling mellem ord og virkelighed passer på en måde meget godt til hele projektet, der stritter i mange retninger, men som hver gang, man for alvor begynder at tvivle på det, lander på benene og viser sig at være ret OK, faktisk.

Bygningen, som blev tegnet af arkitekterne Leth & Walsøe i 1936, har været både fabrik og muslimsk friskole, men er altså genopstået som boligblok – en forandring, der sker med mange af nordvestkvarterets industribygninger i disse år. Og de unge kan lide det. Samtlige 189 lejligheder var lejet ud, allerede inden projektet stod færdigt i december 2021.«

Læs hele anmeldelsen her.

6

Superfunky frederiksbergsk fritidsklub

Ved Skolen på Bülowsvej har Primus arkitekter stået for udformningen af en fritidsklub, der står markant og elegant i gadebilledet og indeni er et sandt overflødigshorn af aktivitetsmuligheder, opholdssteder og god, praktisk arkitektur.

I et tæt samarbejde med klubbens personale har arkitekterne fået skabt en bygning, der føles helt naturlig, og som på et minimalt areal undgår både det overlæssede og de tomme, døde zoner, den slags bygninger ofte rummer. Huset var nomineret til Arkitektforeningens årlige Arne-pris, og det var fuldt fortjent.

Uddrag af omtalen:

»Ude på Frederiksberg på hjørnet af Fuglevangsvej og J.M. Thielesvej, lige ved skolen på Bülowsvej, ligger klubben Tempeltræet i en nybygget bygning. Den er tegnet af Primus Arkitekter, og den var for nylig og med god grund blandt de nominerede til Årets Arne, Arkitektforeningens hæderspris til årets bedste byggeri. Hvis man er med i Tempeltræet kan man lære at spille musik, at lave grafisk design, at trykke billeder og budskaber på T-shirts, at lave 3D-prints eller rollespilsudstyr, at sy, at lave mad og mange, mange andre ting.

I anledning af nomineringen til Arne-prisen fik jeg en rundvisning, og det var på mange måder en god oplevelse. Dels selvfølgelig fordi alle aktiviteterne og alle de glade børn gjorde indtryk på mig, og dels fordi bygningen virkelig er et stykke usædvanlig vellykket minimalarkitektur. Minimalt på den måde, at den nye Tempeltræsbygning er et forbilledligt eksempel på, hvordan man får meget ud af lidt. Der har ikke været mange penge at gøre godt med, men alligevel er det lykkedes Primusarkitekterne at skabe et velformet hus, der summer af overskud både socialt, formmæssigt og arkitektonisk.”

Læs hele omtalen her.

 

7

Vellykket opgradering af dansk koppelmodernisme

DTU (før i tiden DTH) på Lundtoftesletten nord for Lyngby er et hovedværk i nyere dansk arkitektur. Det enorme kompleks blev både planlagt og udformet af arkitektparret Eva og Nils Koppel, som i velfærdsstatens ungdom havde nærmest eneret på at formgive store, tekniske institutioner til det offentlige. Planens stenhårde stringens virker skræmmende på mange, men hvis man har sans for den poesi, der opstår i sprækkerne så at sige, folder værket sig ud på fornemste vis, selv her næsten 50 år efter det blev færdigudviklet.

I de senere år har DTU arbejdet bevidst med at opgradere og udvikle koppelparrets oprindelige projekt og senest har Rørbæk & Møller stået for en meget fornem opgradering af den auditoriebygning, der hedder »Bygning 116«.

Uddrag af anmeldelsen:

»Bygningen, der er en af de allersenest byggede i det oprindelige kompleks (afsluttet i 1974), var indtil sidste år en lukket skal med tomme – nogle ville sige triste – vandrearealer omkring en central klods med tre af DTUs mest brugte auditorier i.

I den genopstandelse, Rørbæk & Møller har stået for, er bygningen både den samme som altid og slet ikke til at kende igen. Den er blevet åbnet mod sin omverden. et loungeområde omkring indgangspartiet er blevet etableret, der er kommet ovenlys i den lave del af vandrehallen, de små undervisningslokaler langs periferien har fået glasdøre, og så er hele herligheden blevet farvesat af billedkunstneren Malene Bach, der har en seismografisk finfølelse for farver og deres fortællinger.

Det store auditorium er blevet teknologisk opgraderet og har fået ny indvendig træbeklædning, men står ellers som oprindeligt formgivet af Eva og Nils Koppel. Malene Bach har sammen med lysdesignerne fra Lightscapes skabt et skønt meditativt bagtæppe, der gør ventetiden inden forelæsningerne til en oplevelse i sig selv.«

Læs hele anmeldelsen her.

8

Kæmpebroccolien byder dig velkommen

Med Novo Nordisk har Danmark en af verdens førende medicinalfirmaer inden for diabetesområdet, og derfor er det ikke så mærkeligt, at det var en donation fra Novo Nordisk Fonden, der gjorde det muligt at afholde en arkitektkonkurrence om udviklingen af et nyt diabetescenter i forbindelse med den generelle opgradering af Herlev Hospital.

Konkurrencen blev vundet af et team bestående af Vilhelm Lauritzen Arkitekter i samarbejde med Mikkelsen Arkitekter, og de to erfarne virksomheder har udviklet en bygning, der mest af alt minder om en moderne og publikumsvenlig lufthavn. I et stort flydende, men præcist rum kan patienterne nemt finde deres destination – eller et område at vente i, og den store taghave kan alle forbipasserende frit benytte.

Uddrag af anmeldelsen:

»Oppe fra taget kan man klart fornemme bygningens overordnede struktur, der ligner en virkeliggørelse af et af de »volumenstudier« ethvert arkitektprojekt nu om dage starter med: Man tager en flamingoklods og begynder at skære i den for at se, hvordan projektets funktionelle krav helt overordnet kan finde deres form.

Steno Diabetes Center er i essensen sådan en klods, der er blevet udhulet. Det enkle koncept har skabt en meget venlig og overskuelig bygning, klart struktureret omkring fire indre »haverum«, der både giver lysindfald til den store åbne underetage og hjælper patienter og personale med at orientere sig i bygningen. Man kan altid få øje på en af haverne og kan dermed hurtigt se, hvor man er i forhold til den overordnede struktur.

Underetagen bærer tydeligt præg af at være formgivet af arkitekter, der har stor erfaring med lufthavne og andre af den slags »bevægelsesbygninger«.
Som besøgende føler man sig venligt modtaget og diskret vejledt overalt. Bygningen har helt som en moderne lufthavn ikke noget centralt fokuspunkt, ikke noget 'særligt sted', den ene store wow-ting, der bliver til det billede, alle skal tage.«

Læs hele anmeldelsen her.

9

Nyt tøj til Betty Nansen

På Frederiksberg Allé ligger det velkendte Betty Nansen Teater, opkaldt efter mellemkrigstidens københavnske superdiva og teaterdirektør Betty Nansen. Mens teatrets forestillinger som regel får gode anmeldelser, og selve salen er en af byens bedste, har ankomst- og foyerforholdene altid været meget pressede og i hvert fald helt utidssvarende her efter coronaen. Det er der i år blevet rådet bod på med et fornemt og indfølt projekt af de altid dygtige arkitekter fra Praksis. Det har i høj grad løftet teaterbygningen, der nu fremstår med en helt anden kvalitet i gadebilledet, og også fungerer meget bedre for stedets publikum.

Uddrag af omtalen:

»Sådan har bygningen ligget på Frederiksberg Allé siden 80erne. Med altid velanmeldt teater indenfor, men med en facade og et udtryk, der mest mindede om en wild-west kulisse. En lukket saloon, der ikke havde øl, og desværre også skuffede rent arkitektonisk, når man kom indenfor. Så det var på tide, at nogen gjorde noget, og heldigvis fik teatret den glimrende idé at henvende sig til de altid dygtige Praksis Arkitekter fra Svendborg.

Det er Praksis Arkitekter, der har tegnet den meget vellykkede bygning på hjørnet af Store Regnegade og Ny Østergade, og her på Frederiksberg Allé har de igen udfoldet deres sans for det meget præcise, det meget diskrete og det meget smukke på én gang. De blændede åbninger i facaden er blevet åbnet igen, og i stedet for den grimme udestue har terrassen fået en fin glasoverbygning, der faktisk forbedrer helhedsindtrykket. Den nye bygning har franske døre og en lillebitte smal altan, sådan at man både kan bruge den som åben terrasse og som lille kabaret- eller foredragssal. På elegant vis er den udstyret med nogle cigarformede træsøjler, som signalerer fest og tivoli uden at gå amok i søgte teater- og morskabsreferencer.«

Læs hele omtalen her.