Midt i oktober kunne den danske »arbejderbevægelse« fejre sit 150 års jubilæum, og næsten samtidig kunne Arbejdermuseet løfte sløret for den netop færdiggjorte renovering af bevægelsens festsal. Både Stauning, Lenin og Nelson Mandela har holdt taler i den historiske sal, der stilmæssigt er et charmerende kludetæppe. Lundgaard & Tranberg, der har stået for projektet, har haft en stor opgave med at lægge det præcise historiske snit, men det er lykkedes for dem at fremkalde en sal med al den skønne dekorationstrang, der hørte til enhver ordentlig festsal for 100 år siden – lige meget om man var proletar eller logebroder.
Uddrag af anmeldelsen:
»Man står i en gylden sal med parketgulv og et nationalromantisk landskab på endevæggen. Skilderiet kunne være taget ud af en kro på Dyrehavbsakken eller en kulisse til en opførelse af Morten Korchs største hits.
Der er kornmarker, der er en mølle, en blå himmel med bølgende cumulusskyer og minsandten en vej, der nydeligt slår en bugt ud af billedet. Det er sjovt at tænke på, at dette billede var baggrunden, mens Stauning, Lenin eller Rosa Luxemburg stod her i salen og talte om »sultens slavehær«.
Men sådan er det hele i arbejdernes festsal, finder man ud af ved et besøg i det meget fornemme restaureringsprojekt, der netop er afsluttet. Her er skønvirke-borter på trappen, her er en fornem guldbalkon, et intrikat glasloft og uendelige mængder af marmorering og ådring af træet.«