Her er de steder københavnske top-arkitekter vil vise dig - og dem du skal gå en stor bue udenom

AOK
Arkitektur
Guide

København er verdens arkitekturhovedstad i år, men hvilke steder skal du fremhæve, når alle dine arkitekturinteresserede venner pludselig møder op for at se på byen?

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

2023 bliver arkitekturens år i København. Med startskud 17. januar er vores hovedstad hele resten af året officielt UNESCOs World Capital of Architecture.

Som en service til alle, der måske skal anbefale nogle udvalgte stykker Københavnsk arkitektur til en udenlandsk arkitekturist, som det jo må hedde, har vi spurgt et udvalg af københavnske arkitekter, hvad de ville vise en arkitekturinteresseret gæst – hvis de ikke måtte vise egne værker, vel at mærke.

Vi har samtidig spurgt, hvad de ville gå i en stor bue udenom.

Johnny Svendborg

Johnny Svendborg, der både driver sin egen lille, men meget kvalitetsbevidste tegnestue, og er formand for den fornemme Akademisk Arkitektforening melder sig som den første i Grundtvigs Kirkes fanklub og skriver:

»Det første bygningsværk jeg tænker på at vise en udenlandsk turist i København er Grundtvigs Kirkes fantastiske rum. Her er både detaljer og helhed. Et mærke, som tektonisk, lokalt, typisk, enkelt, stofligt og poetisk udtrykker noget af det smukkeste ved den danske arkitekturtradition.

Bispeengbuen er der ikke mange, der har noget godt at sige om. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen.

Til gengæld er jeg ærgerlig over Bispeengbuen, som forurener både konkret, akustisk og visuelt. Den adskiller i stedet for at samle, den er formet ud fra et forældet ideal.«

Mette Skjold

Mette Skjold, der er administrerende direktør hos landskabsarkitekterne fra SLA, har dette forslag til de arkitekturinteresserede gæster:

»Jeg ville helt klart tage dem med ud på Refshaleøen. Her er en utrolig stor diversitet i programmer, typologier, naturtyper og oplevelsesmuligheder. Her findes alt fra byens bedste hverdagscroissant på La Banchina til verdensklasse-Michelin-restauranter, og fra technofester til moderne kunst på Copenhagen Contemporary. Refshaleøen gør København større på så mange måder.«

Til det modsatte spørgsmål. Hvad ville du gå i en stor bue udenom? er svaret til gengæld: »Alt det nye boligbyggeri i Sydhavnen. Når man ser, hvor der er blevet bygget, og hvad der er blevet bygget derude, så er det jo en utrolig dårlig forvaltning af værdier – både i forhold til naturværdier, i forhold til den unikke beliggenhed og i forhold til sociale værdier. Det kan godt være, at området har høj ejendomsværdi, men det har også utrolig lav arkitekturværdi.«

Bjarke Ingels

Nationens store søn, den internationale superstjerne Bjarke Ingels, peger som Johnny Svendborg på Grundtvigs Kirke, men fremhæver derudover Arne Jacobsens tankstation på Strandvejen og Bellevue lige overfor. Desuden ville han tage sine gæster med til både Louisiana, Rudolf Tegners museum i Nordsjælland og Nyholm lige midt i havnen.

Dorte Mandrup

Dorte Mandrup, der efterhånden også er en internationalt anerkendt mesterarkitekt, har følgende bud:

»Jeg ville vise dem værker, der går lidt under radaren, men fortjener international opmærksomhed. Værker af Hans Christian Hansen, Gasværksvejens Skole, transformerstationen på Østerbro i Nyborggade og Ringbo (før den så skammeligt bliver revet ned), og jeg ville vise dem værker af Ib Lunding – vandtårnet i Brønshøj og Champagnehuset på Grønningen –  Kai Gottlobs vidunderlige Skolen ved Sundet og Knippelsbro-tårnene.

Ib Lundings »champagnehus« fra 1937 er en af byens mest karakteristiske, men desværre også mest oversete ejendomme. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mogens Ladegaard.

Jeg ville til gengæld gå i en stor bue uden om Udenrigsministeriet, som er et skoleridt i akademisk korrekthed, afvisende og livsforskrækket, og Ørestad Boulevard, hvor der altid er modvind på cykelstien, uanset hvilken vej man kører. «

Kent Martinussen

Direktøren for Dansk Arkitekturcenter Kent Martinussen hører også til blandt Grundtvigs Kirkes elskere og skriver:

»Jeg vil vise mine udenlandske gæster Grundtvigs Kirke, Søndergårdsparken og Bagsværd Kirke. De ligger som tre perler på en snor og viser, hvordan den danske lerjord gennem teglstenen blev formgivet til såvel monumentet for det ophøjede i Grundtvigs Kirke som boligen for almenvellet i Søndergårdsparken. Samt hvordan Utzon i sit mesterværk bringer himlen ned på jorden og betoner det intime og fællesskabet gennem det moderne industrielle elementbyggeri i Bagsværd Kirke.

Jeg vil gå uden om Kalvebod Brygge, der viser, hvor galt det det kan gå, hvis man bygger by uden kunstnerisk og æstetisk bestræbelse.«

 

Kim Herforth

Kim Herforth, som er både grundlægger og leder af tegnestuen 3XN, som i disse år har stor succes i både London, Toronto og Sydney, har planlagt en hel rundtur til den interesserede kollega:

»Vi tager cyklen – for København opleves allerbedst på cykel. Det er helt særligt, hvordan København bliver brugt, og det liv, der er langs vandet og på byens pladser. Vi begynder på Refshaleøen, som nok er et af mine yndlingsområder i København. Jeg elsker diversiteten og det vibrerende sammenstød mellem gammel industri, kunst og kultur. Generelt har jeg en forkærlighed for det, der er »selvgroet«, og jeg synes, at det er utrolig vigtigt, at der tages udgangspunkt i det eksisterende, når Refshaleøen skal udvikles.

Herfra cykler vi ind over Holmen og langs vandet forbi Skuespilhuset af Lundgaard & Tranberg over Olafur Eliassons Cirkelbroen, hvor vi har god udsigt til Den Sorte Diamant og Blox. Ved Blox gør vi holdt og ser den store udstilling, der åbner her i løbet af arkitekturåret 2023. Herfra går turen ned mod Torvehallerne, og jeg beder min gæst om at kigge den anden vej, når vi cykler forbi Industriens Hus: En bygning, hvis transformation hverken har tilført bygningen eller området noget godt. Efter at vi har hvilet benene lidt og fået en kop kaffe i Torvehallerne, der efter min mening virkelig er et vellykket projekt, som har formået at skabe et attraktivt byrum og revitaliserer Israels Plads, cykler vi ud til Nordhavn.

Udviklingen af Nordhavn er stadig i gang, men her har vi et nyt byområde, der faktisk fungerer, i modsætning til eksempelvis Ørestad. Her er arkitektur af høj kvalitet, butikker, restauranter og en fantastisk beliggenhed mod vandet.«

Sinus Lynge

Sinus Lynge, som er en af grundlæggerne af tegnestuen EFFEKT, ville også tage sin gæst med ud på Refshaleøen. EFFEKT, der netop har vundet konkurrencen om en udviklingsplan for Frederiksbergs gamle hospitalsområde, og som sidste år udstillede på Biennalen i Venedig, er en tegnestue, der arbejder meget med både bæredygtighed og nye boformer. Lynge skriver:

»Copenhagen Villages på Refshaleøen er nyt eksperimenterende boligbyggeri i København, der viser, hvordan billige og bæredygtige boligfællesskaber kan skabe nyt liv og kultur på de glemte steder i byen. Selvom arkitekturen og udtrykket er ret nøgternt og enkelt, er det et godt eksempel på det, der måske er arkitekturens vigtigste rolle: At skabe gode rammer for livet i byen.

Copenhagen Villages er en ganske ung startup i branchen, med få realiserede projekter, men samtidig er det en pionervirksomhed, der går foran i kapløbet om at bygge boliger inden for planetære grænser.«

I lighed med mange af sine kolleger ville Sinus Lynge holde sig væk fra Ørestad: »Jeg ville nok gå i en bue uden om Ørestad. Selvom der er flere fine byggerier og steder hist og her mellem blokkene, er Ørestaden også blevet eksponent for nyt spekulationsbyggeri, hvor metervarebyggeri og store byrum ikke spiller godt nok sammen.«

Dan Stubbergaard

Dan Stubbergaard, som leder den velvoksne tegnestue COBE, har både blik for fortiden og fremtiden i sin arkitekturtur:

»Jeg ville tage byens fantastiske cityring, det er både storbyagtigt og dog samtidig meget dansk med en lille sporvogn under jorden. Jeg ville stå af på Nørrebro Station, der er fredet og et tidligt eksempel på funktionalisme, hvor man skal kigge op for at nyde det bjergtagende tags tøndehvælv i træ.

Herfra vil turen gå gennem det, der i mine øjne er byens mest dynamiske og interessante bydel, Nordvest-kvarteret, og ud til Demokrati Garage, hvor man får byens bedste kaffe. Så ville jeg gå forbi »guldbiblioteket« (ved godt, at man ikke må nævne sine egne byggerier, men alligevel) og ud til Grundtvigs Kirke, som i mine øjne er Københavns og Danmarks smukkeste rum, bygget af fem mio. mursten over 30 år. Det er, som om tiden står stille her, jeg elsker det sted, og det er ganske enkelt et must for arkitekturinteresserede, der besøger København. På vej tilbage til metrostationen ville jeg lægge vejen forbi Auto Poul, en gammel Autohandler, som er et af byens mest aktuelle hippe steder til et glas vin.

Knud Seests Nørrebro Station fra 1930 er i dag fredet. En af byens skønneste funkisbygninger med både højbane og tøndehvælv er en naturlig favorit for mange arkitekter. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang.

Jeg ville slå en stor bue uden om byens helt centrale trafikåre, som opleves som en kæmpe barriere i byen, Åboulevard/H.C. Andersens Boulevard trækker en slipstrøm af forurening og støj gennem byen, et gigantisk ar i vores by, som folk bor og lever ud til. Det er mig en gåde, at ingen politikere har haft modet til at tage fat om dette problem i hjertet af vores by. Især når man kan se tilbage på de helt evidente kvaliteter denne åre i byen har haft tidligere, med Ladegårdsåens grønne og blå strøg som tidligere samlede byen omkring sig. Her kunne København skabe et markant grønt og blåt rekreativt byrum for byens borgere og gæster, det ligger lige for og burde være en politisk mærkesag.

Den eneste trøst ville være at søge ly fra støjen og trafikken i Glyptotekets magiske vinterhave, som ligger ud til HC Andersen Boulevard, og som for mig er et af byens mest fantastiske indre haverum. Og ikke mindst en kæmpe inspiration for den vinterhave, vi åbner til efteråret i Operaparken på Holmen.«

Og således ender arkitekternes ture i København dejlig tæt på Rådhuset, hvor Kronprinsen 17. januar officielt sætte arkitekturens jubelår i gang.