Fra hvilerum ved kirkegården til hipsterstrøg: De københavnske byrumsarkitekter lader sig ikke påvirke af snusfornuft
Et urbant Instagram-øjeblik. Den blå ring på Smedetoften fungerer bedst i mørke og set fra luften, men den lille livlige plads har faktisk meget at byde på. Københavns Kommune
Københavnerne trækker ud i byen igen. Berlingskes arkitekturredaktør, Holger Dahl, guider her til fem nye byrum, der gør København bedre.
København blomstrer i disse år. Nye bydele skyder op, og det er jo ikke for sjov, at en af verdens førende eksperter i byliv er dansker. Jan Gehl udgav i 1971 den banebrydende bog »Livet mellem husene« og blev en af de første arkitekter til at forsøge at blande konkret viden ind i sine anbefalinger.
Gehl observerede og observerede, hvordan mennesker benytter vores byrum. Han lagde mærke til de enkle ting som afstandens betydning, effekten af en solkrog, materialernes væsentlighed – og udviklede på baggrund af sine observationer en pragmatisk byanalysemodel, der i dag virker som snusfornuft, men som det igen og igen viser sig vanskelig at implementere.
Det er, som om byrumsarkitekterne ikke rigtig stoler på deres egne sanser, men hellere holder fast i nogle idealistiske ideer om, hvordan mennesker burde opføre sig.
Heldigvis har vi i København i de senere år set mange eksempler på praktisk og pragmatisk byrumsdesign, der faktisk ændrer både byen og den måde, folk bruger den på. Der er både hvilerum, aktivitetsrum, grønne rum og helt flade hårde byrum. Her er en serie af de nye byrum, det er værd at opsøge.
Del:
