Udefra ser den ikke rigtig ud af noget: Man kører langs den meget, meget søvnige Vangedevej, passerer skulpturen til minde om Dan Turèll, kommer forbi Vangede Bygade, som samme Turèll udødeliggjorde i sin klassiker »Vangede Billeder«, og ja, så er den der: Vangede Kirke – som udefra passer perfekt til den »stedets ånd«, arkitekter ynder at tale om.
Den ser præcis lige så kedelig ud som Vangedevej. En stor klods i røde mursten, uden vinduer eller andre åbninger. Den virker massiv, men sjovt nok ikke monumental.
Del:




