Fem steder i København har fået fin artikekturpris – se dem her

AOK
Arkitektur
Guide

Årets skønneste arkitekturprojekter er netop blevet kåret af foreningen »Forskønnelsen«. Her gennemgår Berlingskes arkitekturredaktør Holger Dahl de forskellige projekter.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I slutningen af november uddelte foreningen »Forskønnelsen« sine årlige priser. Den forening, der før hed Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse, blev stiftet i 1885 og talte blandt sine initiativtagere så fornemme navne som Carl Jacobsen, Vilhelm Bissen og Ludvig Bing.

Foreningens første projekt var udviklingen og opsætningen af Storkespringvandet på Amagertorv. Et projekt som trods Bissens aktive medvirken helt fra sin fødsel har været betragtet som lidt mindre end skønt. Så gik det straks bedre med andre af foreningens projekter, som for eksempel farvesætningen af Gråbrødre Torv og Nyhavn.

Siden 1952 har foreningen udover sine almindelige aktiviteter med gode råd og berettiget kritik af byens udvikling stået for en årlig »diplomering« af de projekter, foreningen føler bedst har levet op til dens ideer om det skønne København. Det er en god tradition, og for både bygherrer og arkitekter er der bestemt en væsentlig ære i at kunne sætte en af forskønnelsens plaketter på sit projekt.

I år foregik diplomuddelingen i de spændende lokaliteter på Banegaarden, Københavns nye økooase på kanten af den kommende jernbaneby, og alle diplomerede projekter og institutioner havde i høj grad fortjent den tildelte hæder.

1

En sprød kunstskal og en underjordisk biograf

Første diplommodtager var vinderne af den nyligt afholdte »piratkonkurrence« om Paladsbiografens fremtid. Dilemmaet er, at selve biografen er fuldstændig utidssvarende og bygningen er på ingen måde bevaringsværdig, men at det kunstværk, Poul Gernes skabte med sin bemaling i 1987 »desværre« er udødeligt. Det er en svær knude at løse for Nordisk Film, der ejer biografen. Det er givet at noget vil ske i den nærmeste fremtid - men hvad?

I den åbne konkurrence, som Gernes fonden stillede sig bag kom et meget fint forslag på banen.

Her er et uddrag af Berlingskes anmeldelse:

»Forslaget »tømmer simpelthen bygningen for alt indhold. Kun en skal med Gernes’ værk vil stå tilbage, og vinderne foreslår så, at den resulterende »ruin« afstives og overdækkes med glas, så byen derved får et nyt, offentligt halvt indendørs uderum.

En frizone, hvor sensommeren varer lidt længere, hvor foråret kommer lidt tidligere, og hvor byens borgere kan lave alle mulige aktiviteter, der kræver lidt ly og læ: Loppemarkeder, asfaltballer, udstillinger – alt muligt.«
På Nordisk film siger man allerede at det vindende forslag er en total umulighed, men som almindelig københavner har man da lov at håbe. Her er faktisk et bud, der gør byen rigere.«

Læs hele anmeldelsen her.

2

Et lidt for skjult museum på kanten af byen

Næste projekt, der fandt nåde for forskønnelsens kritiske blik var Frihedsmuseet, som Lundgaard og Tranberg har tegnet ud fra en overordnet idé, der egentlig modsagde hele konkurrencens forudsætning. Det har fra starten været problematisk at bygge noget som helst der på Kastellets kant, som siden 1965 (da den store statsmand døde) har heddet Churchillparken.

Vi kunne leve med at Hans Hansen, der selv var aktiv modstandsmand, fik lov til at opføre sin barak lige der, men når nu den var brændt ned var det måske bedre at finde en anden placering. Eller hvad? Det var der imidlertid ikke flertal for i kommunen, og en konkurrence om et nyt museum blev udskrevet. A.P. Møllerfonden meldte sig straks med en større pose penge, men da vinderforslaget blev offentliggjort trak fonden følehornene til sig.

Dette her var en kende for diskret, synte formand Henrik Tvarnø, og ja, også for denne Københavnersnude er det nye Frihedsmuseum ikke blandt Lundgaard og Tranbergs ti bedste projekter. Men det vinder ved nærmere bekendtskab, og alt andet lige er det ovale »P-kælder tårn« i dag et sted i byen.

Her er et uddrag af vores første omtale:

»Den ovale bygning og den i øvrigt nydelige, fransk inspirerede grusplads øst for den (af landskabsarkitekten Steen Høyer) syner af ingenting, når man kommer cyklende ad Esplanaden. Turister, der går tilfældigt forbi, vil ikke nemt få lyst til lige at falde indenfor.

Det vil måske hjælpe lidt, når der kommer udendørsservering på pladsen, i hvert fald i sommerhalvåret, men i lyset af at nationalmuseets nye publikumsorienterede direktør vil have fest i gaden, må man sige, at det nye Frihedsmuseum i hvert fald udefra ikke leverer varen.
Det forekommer også ejendommeligt, at Lundgaard & Tranberg har valgt en så vag og i grunden upræcis form som ovalen til deres indgangsbygning. Man forstår ulysten til at bygge noget lige dér, men burde man så ikke hellere helt have holdt sig væk?«

Lige meget hvad skal prisen være den altid fremragende tegnestue velundt.

Her kan man læse hele anmeldelsen.

3

Verdens bedste indpasning

Det er svært at passe sig ind i byens tætte vævning og meget få arkitekter lykkes for alvor med at skabe nye huse, der både respekterer og adskiller sig fra det allerede eksisterende. Et af de meget sjældne eksempler på en både smuk og vellykket indpasning fik en helt fortjent pris ved Forskønnelsens præmiering.

Der er tale om Københavns mest ventede indpasning - nemlig en bygning på den tomme grund på hjørnet af Ny Østergade og Store Regnegade. Her har de meget dygtige mennesker fra Praksis Arkitekter i samarbejde med den desværre afdøde arkitektprofessor Carsten Juel-Christiansen, hvis kone ejede den ualmindeligt attraktive grund, skabt en skøn, hypermoderne og nostalgisk bygning, der for denne firserveteran tillige rummer en nostalgisk reference til postmodernismen og alle dens umulige drømme. Huset, der har både tårnur og taghave er skønt skævt og mesterligt musikalsk på en gang og har fortjent alle de priser, man kan smide efter det.

Læs et uddrag af vores anmeldelse her:

»Praksis har fornemt løst den opgave ved at lade bygningen have hele tre facader: Mod Store Regnegade står et fireetagers, trefags byhus, som passer i gadens skala, og mod Ny Østergade præsenteres vi for en stor sammenhængende karnapfacade i fem etager og i en skala, der passer til det store gadegennembrud fra slutningen af 1800-tallet, der skabte Chr. IXs Gade.

De to forskellige facader er holdt i samme lyse puds og sandsten og hængsles omkring et konkavt hjørneparti, der naturligt forholder sig til vejkrydset og til den sammensatte trafiksituation her.
Huset træder et skridt tilbage på hjørnet, sådan som de klassiske københavnske ildebrandshuse også gør det, men som en hilsen til nyklassicismen er hjørnet hulet ud af bygningsklumpen og oven i købet monteret med et ur – sådan som alle de mest markante bygninger blev det i de moderne tiders begyndelse.«

Læs hele anmeldelsen her.

4

En lillebitte plads

Næste pris var en pris, der efter min mening tjener »Forskønnelsen« til ære: Et lillebitte projekt, der næsten ikke gør væsen af sig, men som i al beskedenhed er et mægtigt byindgreb med meget store kvaliteter: Vega Landskab har i Bispebjerg Kirkegårds lange, lange mur skabt en lillebitte plads, der både er som en foyer til kirkegården og en trædesten i egen ret.

Pladsen, der skubber kirkegårdsmuren 10 meter tilbage bevarer de store birketræer og har som ekstra gimmick et indbygget lysshow, der på trods af alle fordomme virker fuldstændig relevant lige her.

Læs et uddrag af anmeldelsen her:

»Pladsen, der konceptuelt er opstået ved at skubbe 30 meter mur ti meter tilbage fra gaden, har hverken klatrestativer, skaterramper, urban farming, basketkurve, dansepavillon eller noget andet af det hysteriske byudstyr, der er så hot på mode blandt kommunale parkafdelinger i disse år.

Den er bare en plads – bum. Med to store gamle birketræer og med en nyplantet løn og et nyplantet fyrretræ. Der er bænke omkring de to birke, der står på to sceneagtige plateauer, som er opstået, fordi grunden bliver nødt til at hælde ned mod vejen, mens jorden omkring birkene skal blive liggende i kirkegårdens niveau, fordi birkens rødder ligger meget højt«

Læs hele anmeldelsen her.

5

Dem der støber kuglerne

Forskønnelsens sidste pris blev ikke tildelt en bygning, men til nogen, der får dygtige arkitekter til at interessere sig for bevaring og »transformation« som det hedder i vore dage.

Prisen blev givet til Det Kongelige Akademis institut for Bygningskunst og Kultur for deres arbejde med netop det: At bevare og skabe nyt i samme åndedrag. Christoffer Harlang, der er professor på instituttet citerer ofte Gustav Mahlers dictum: Det handler ikke om at tilbede asken, men om at holde flammen ved lige« - og det er præcis hvad man gør på instituttet, der trods sit på overfladen »kedelige« projekt efterhånden er blevet et af Det Kongelige Akademis største institutter.

Harlang selv er både underviser og udøvende arkitekt, og i mangel af eksempler på arbejder fra instituttet vil jeg her fremhæve hans projekt til Hotel Ottilie. Et projekt, der på alle måder viser hvordan bevaring kan være spritmoderne.

Læs et uddrag af anmeldelsen her:

»Lagerkælder 3 er sammen med Dahlerups maltlager (som den er forbundet med) blevet transformeret til et firestjernet boutique-hotel. Arkitekter for ombygningen har været Arkitema Architects v. Poul Schülein i samarbejde med professor Christoffer Harlang fra Arkitektskolens Institut for Bygningskunst og Kultur – og det er et par kultiverede herrer, der er gået til opgaven med den fornødne blanding af respekt og respektløshed.

I arbejdet med at indrette Lagerkælder 3 til hotelværelser har de stået over for et stort problem: Hvordan får man lys ind i værelserne? Kan man på nogen måde perforere den ikoniske facade uden at ødelægge helheden? Svaret viser sig at være, at det kan man godt – og deres løsning er nærmest genial. På punket vis har de banket en lodret række mursten ud af facaden på hver side af guldcirklerne. De to skår ligner nærmest et par lynlåse og står helt råt – med mørtelrester på – fuldstændig i tråd med bygningens fortid som lagerbygning.«

Læs hele anmeldelsen her.