I et stilfærdigt kvarter nord for København har arkitekten Søren Pihlmann stået for en stilfærdig, men gennemgribende ombygning af en meget tilforladelig villa. Søren Pihlmanns metode er en langsomhedens arkitektur. Han insisterer på at lytte meget længe til bygningens egen fortælling, før han foreslår sine egne indgreb. I dette tilfælde har han og bygherren desuden tilføjet det benspænd, at intet skulle fjernes fra grunden. All de bygningsdele, der er blevet skåret væk i processen er derfor blevet genanvendt på forskellig vis i en ombygning, der mere har karakter af »stofskifte« end af radikal forandring.
Læs et uddrag af anmeldelsen her:
»Indenfor er huset blevet fuldstændig reorganiseret. Hvor langt de fleste ombygninger af ældre villaer i dag handler om at vælte vægge og etablere store sammenhængende rumforløb, er Pihlmann her gået en helt anden vej og har i stedet arbejdet med husets indmad og skelet.
Markant lige midt i huset står tre murede »kerner«, som definerer villaens »betjenende« funktioner, som den amerikanske arkitekt Louis Kahn kaldte dem. Disse tre kerner går fra kælder til kvist og er muret op med rød tegl i en enkelt stens bredde.
Kernerne rummer henholdsvis transport, opbevaring og installationer – eller på almindeligt dansk: trappe, reol og vådrum. Den smalle enkeltstensmur virker næsten naturstridigt spinkel, men den holder og er stærkt medvirkende til at give hele projektet dets charmerende præg af model eller dukkehus.«