Det var aldrig blevet til noget, hvis de havde lyttet til stivstikkerne – men dem er de ligeglade med herude i Lyngby

»Classic Car House« burde være en sammensmasket omgang, men det fungerer overraskende godt, skriver Holger Dahl.

I butikken kan man både købe luksusbiler og mere profane modeller. De er dog allesammen det, man kalder »klassiske biler«, og de er alle velholdte. Søren Bidstrup

Engang var her selvbindere, harver og svingplove, men nu er her Peugeot, Citroën og Datsun.

Det, der engang var Landbrugsmuseet lige over for Frilandsmuseet, er genopstået som »Classic Car House«.