»Det er ikke de bedste arkitekter, der får lov til at bygge skoler og børnehaver i København«

Arkitekten Dan Stubbergaard og hans tegnestue COBE har haft større indflydelse på det moderne København, end de fleste ved. Alligevel er der noget, der ærgrer ham.

På udkig efter nye projekter. Dan Stubbergaard sidder her uden for COBEs lokaler i det Nordhavn han selv er med til at formgive. Fold sammen
Læs mere
Foto: Emilie Lærke
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Nørreport Station, Nordhavn, Papirøen, Karen Blixens Plads. Når man løber gennem navnene på nogle af de mest trafikerede steder i hele København, er der en – hemmelig – ting, der forbinder dem: COBE er den ting.

Og det er ikke hundedyrt oksekød fra Japan. Det er såmænd bare Dan Stubbergaard fra Amager og hans tegnestue, der stort set uden at dukke op i medierne er endt med at være de mennesker, der har haft størst indflydelse på hovedstadens udvikling i de seneste 100 år, sådan cirka. Ikke dårligt af en vaskeægte amagerkaner, der er kommet til arkitekturens verden helt uden familiebaggrund eller anden førstefødsret.

Det gyldne bibliotek i det Københavnske Nordvestkvarter var en næsten øjeblikkelig klassiker. Bygningen er tegnet af COBE og Transform, som i fællesskab vandt konkurrencen kort tid efter at Dan Stubbergaard havde startet sin tegnestue. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen.

Dansk kartoffelpragmatisme

Dan Stubbergaard ligner trods sine 48 år en dreng, der kunne være med i en reklame for OTA solgryn. Han vader ind i verden med et smil og en tillidsvækkende udstråling, der kunne sælges for penge, hvis man kunne tappe den på flasker.

Men som beskrevet ovenfor skal man ikke tage fejl – Dan Stubbergaard er meget mere end et vindende smil. Hans særlige, venlige oversættelse af den hollandske pragmatisme – kartoffelpragmatisme kalder han sit eget udgangspunkt – har haft en langt større indflydelse på Københavns udseende end hans noget mere berømmede generationsfælle og gode ven Bjarke Ingels.

Bare det at være den, der tegnede Nordhavn – altså det enorme område, der om mange år vil være en af Københavns centrale bydele – kunne sikre ham en plads i arkitekturhistorien, men så er han fortsat videre ud i byen og verden – og har oven i købet som en af ganske, ganske få arkitekter vundet guldløven ved arkitekturbiennalen i Venedig. »Den er stadig god på cv'et« siger han i dag, selv om det altså var i 2006, at det skete.

Navnet COBE er en sammentrækning af bynavnene COpenhagen og BErlin, og var egentlig bare en navnemarkør på en tidlig konkurrence, som så blev hængende. Tegnestuen holdt i mange år til på Papirøen, men da der skulle til at bygges der (efter en konkurrence, som COBE naturligvis vandt), valgte Stubbergaard at flytte tegnestuen ud til Nordhavn – hvor han altså også har defineret rammerne.

Hvis man leder efter eksempler på disciplinen at tage sin egen medicin, kan man godt starte med COBE, der som erklæret mål har at gøre arkitekturen både tilgængelig og social. COBEs tegnestue er nemlig også en café – en offentlig café, COBE har startet og driver helt almindeligt: Enhver kan komme ind fra gaden, købe en latte og så sætte sig med avisen blandt papmodeller af drømmeprojekter og tidsskrifter om verdens fedeste arkitektur.

Så ja – det er næsten for godt til at være sandt. Dan Stubbergaard og COBE vandt, næsten så snart tegnestuen var grundlagt, en række spektakulære konkurrencer og er i dag 150 arkitekter derude i Nordhavn – med opgaver overalt i Europa. Hvordan det gik til?

»Jeg er en amagerdreng,« siger Stubbergaard, »og jeg kommer slet, slet ikke fra en arkitektfamilie, men på den anden side har Amagers blandingskultur altid inspireret mig. Jeg voksede op i et rækkehus på Amager, hvor der lå villaer med pilotbørn på den ene side og smedebyen med arbejdere fra B&W på den anden, så efter at jeg blev arkitekt og begyndte at arbejde med planlægning, har jeg været meget inspireret af Amagers diversitet. Både arkitektonisk, boligtypologisk og socialt er der en meget sammensat struktur. Det er en af de ting, Amager virkelig kan.«

Så COBE og deres måde at lave arkitektur på er på mange måder Amagers hævn, tænker jeg. Ugleset af det 'fine København', men samtidig en praktisk model for det blandede, det urene, det skæve, som i virkeligheden er det mest interessante, når man taler om kultur af enhver slags – fra The Beatles til BIG.

At ombygge en gammel kornsilo til luksusboliger lader sig ikke gøre uden et par gode tricks. COBE pakkede siloen ind i et skørt af stålorigami, som bliver til både balkoner og lysindfald. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen.

Nationalbanken og Grundtvigskirken

Men hvordan blev amagerdrengen Dan så til arkitekten Stubbergaard?

»Vi har ingen arkitekter i familien – men min morfar var meget arkitekturinteresseret og tog mig med forskellige steder. Han arbejdede som forvalter i Nationalbanken, og et af mine første rigtige minder har jeg faktisk derindefra til en juletræsfest, hvor jeg har været fire eller fem år gammel. Jeg går min vej fra festen og finder ind i bestyrelseslokalet – og jeg kan huske det fuldstændigt – med de hvide svanestole. Og der finder jeg så noget papir og går i gang med at sidde og tegne.

Og så den anden ting, som måske er det sted og den arkitektur, jeg føler mig allertættest på – det er Grundtvigskirken, og det er, fordi min morfar ofte tog ud til sine forældres gravsted for at lægge blomster – og han tog altid mig med. Så gik vi op til Grundtvigskirken og sad der og kiggede i det store rum. Det var noget meget kraftfuldt for mig som barn.«

Stubbergaard tog på højskole efter gymnasiet – på Krabbesholm, hvor der både var kunst, design og arkitektur. Han studerede først lidt kunst, men valgte så arkitektur og »blev fuldstændig bidt af det« som han siger. Han mødte et par jævnaldrende nørder, som i dag er både kolleger og venner og ville i det hele taget bare videre til arkitektskolen, hvor han var så heldig at blive inspireret til et praktikophold i Holland, hos de humoristiske hipstere fra MVRDV.

»Det var en vigtig ting i min karriere, at jeg tog til Holland det år og var i Rotterdam. Altså en by, som blev helt bombet under Anden Verdenskrig, og som er blevet genopbygget i 50erne 60erne og 70erne. En ny by i Europa. Hvor der var en anden måde at tale om arkitektur på, en anden tilgang til arkitektur. En tilgang, som handlede om samfundet. »Hvad kan det?« mere end »hvordan ser det ud?«

Jeg var hos dem et år og lærte utrolig meget, men fik også en ny forståelse af at være arkitekt, at det handler om at se tingene i forhold til det omkringliggende samfund – og ja, det var jo meget pragmatisk.«

Den hollandske inspiration i Danmark blev den store historie i arkitekturen i begyndelsen af det nye årtusind. Pludselig var det ikke nok at tegne 'pæne' ting, der skulle også være en historie – et PLOT, som Bjarke Ingels kaldte sin første tegnestue.

Bjarke Ingels havde også været i praktik i Rotterdam, men hos alvorsmanden Rem Koolhaas og hans OMA. Han var ikke ubetinget begejstret for den lidt indebrændte tilgang hos Koolhaas, så på mange måder var det et held, at Ingels og Stubbergaard løb på hinanden kort efter, at de var færdige på arkitektskolen.

»Jeg ville egentlig gerne tilbage til Holland, men så mødte jeg Bjarke, som jeg kendte fra skolen, og så siger han »Kan du ikke lige komme ind til os på Plot på mandag, så kan vi lige snakke sammen«.

Snakken endte med, at Dan Stubbergaard blev ansat hos Plot i stedet for at tage tilbage til Rotterdam. Hos Plot lavede Stubbergaard blandt andet det projekt, der for første gang gjorde tegnestuen verdenskendt i Danmark: Den syvkantede containerhavn i Østersøen, som blev præsenteret på udstillingen »Seven New Denmarks« på Dansk ArkitekturCenter.

Papirøen og dens boliger er endnu et COBE-projekt centralt i Københavns havn. Fold sammen
Læs mere
Foto: COBE.

Løven og det store gennembrud

Kontakten til DAC gjorde, at Stubbergaards egen, nystartede tegnestue, COBE, i 2006 blev inviteret til at være med på den danske pavillon ved arkitekturbiennalen i Venedig – og bum – dermed var med til at vinde den Gyldne Løve, arkitektbranchens Oscar.

Den oplevelse gav naturligvis blod på tanden, og da COBE så i efterdønningerne af finanskrisen vandt den ene store opgave efter den anden – Kulturhuset i Nordvest, Nørrebro Station, masterplan for Nordhavn – var de pludselig en del af den etablerede, danske arkitekturverden. Noget, der ikke altid har huet Dan Stubbergaard.

»Vi er på vej ind i en tid, hvor det næsten er en succes, hvis vi kan få noget til at ligne, at det er bygget i 1920 eller 1930 eller 1950, noget som bare blender ind. Hvor er arkitektens holdninger til tingene henne? Er det eneste gode, at det hele skal se så pænt ud og smelte så godt ind? Det bliver til friktionsløs arkitektur.

Jeg vil stadigvæk insistere på, at som arkitekter skal vi også tage de modige skridt og prøve at lave nogle ting, som ikke er set før, eller som prøver at gøre noget andet – altså at skubbe arkitekturen og dens forbindelse til samfundet nye steder hen.

Jeg håber, at klimakrisen og forståelsen af, at vi som arkitekter administrerer enorme ressourcer, kommer til at flytte hele branchen. For det er jo ikke holdbart, den måde vi bygger på i dag.« siger han.

Clever's nye ladestandere bag Frederiksberg Rådhus. Med hjælp fra COBE har Clever udviklet en modulær, venligt og markant elektrisk tankstation Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Savner danske opgaver

Stubbergaards tegnestue tæller i dag 150 medarbejdere, og han har intet ønske om at den skal blive større. »Det er vigtigt for mig, at jeg stadig kan have en finger med i alle projekter« siger han. Men når det kommer til en vurdering af tidens arkitekturklima, er Stubbergaard ikke helt så solgrynsglad, som han har virket gennem det meste af vores samtale.

»Vi er et lille land, og det er fantastisk. Befolkningsmæssigt er vi på størrelse med stor-Hamburg. København er en lille metropol i Europa, men alligevel har vi så mange dygtige arkitekter. Vi sidder og tegner en konkurrence til den nye filharmoni i Prag, og der er fire ud af 15  inviterede tegnestuer danske. Det gør mig stolt.

Men den triste del af historien er, at vi, der laver de store ting i udlandet, ikke laver for eksempel børnehaver og skoler for København – de er i nogle store rammeaftaler. Vi bygger heller ikke nogen almennyttige boliger, for de er også i rammeaftaler, så jeg synes på ingen måde, at den offentlige del af det danske byggeri udnytter den mulighed, at der er nogle meget dygtige arkitekter til stede her i landet.

Men trods den lille ærgrelse kunne Dan Stubbergaard hverken tænke sig at sælge sin tegnestue eller at lave noget som helst andet. »At være arkitekt er et fantastisk job, fordi man får kontakt med så mange forskellige mennesker: Fra borgmestre og politikere til meget velhavende mennesker, til børnehavepædagoger og til de bandemedlemmer ude i Tingbjerg, som stod og diskuterede arkitektur med mig, da vi lavede biblioteket derude.

Det at gøre arkitekturen relevant for almindelige mennesker er sådan en urting der ligger inden i mig. Hvert byggeri er en ny proces og nogle nye mennesker, og det sætter jeg enorm stor pris på.«

I 2021 vandt COBE konkurrencen om en masterplan for den kommende »Jernbanebyen«. Indflydelsen på Københavns udvikling fortsætter. Fold sammen
Læs mere
Foto: COBE.