Nicolaj er leder i en stålvirksomhed, som har afdelinger i forskellige asiatiske lande. Nicolaj har en fin tilværelse her i Danmark, hvor han er gift med en succesfuld konsulent, der selv har store ambitioner for sin karriere. Hun står til en snarlig forfremmelse og skal være partner. Nicolaj og konen har børn på 12 og 7.
Nicolajs chef beder ham en dag om at være den person, som skal starte en ny fabrik op i Guangzhou i Kina. Udstationeringen er planlagt til at vare over tre år, og mulighederne for at komme tilbage på besøg i Danmark i den tid er små.
Chefen antyder kraftigt, at hans karrieremuligheder i firmaet vil blive forringet, hvis han siger nej. Nicolaj fortæller konen om situationen, og hun er meget skeptisk, men hun overlader beslutningen til Nicolaj.