Pygmalioneffekten er hos dig hver dag på jobbet. Brug den til noget godt

Begejstring over andre mennesker og tillid til deres evner og præstationer kan give overraskende gode resultater. Det er et fænomen, der er værd at bruge i hverdagen.

Pygmalioneffekten eller Rosenthaleffekten henviser til det psykologiske fænomen, at jo større tro på og forventninger man tillægger personer, ofte børn og studerende, desto bedre fungerer de. Arkivfoto: Morten Stricker/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I januar 2015 sad jeg i bilen på Helsingørmotorvejen på vej til kursusvirksomheden Mannaz.

Den daværende salgsdirektør, Morten Aaberg, og topchef Mette Vestergaard havde inviteret mig til at gøre mit til at folde deres »2020 Vision« ud for deres knap 100 medarbejdere, så den blev virkelig og direkte relevant for den enkelte.

Opgaven i sig selv havde jeg stor erfaring med og havde tidligere løst den til stor glæde for dem, der havde hyret mig. Jeg var vant til at være nervøs og spændt, umiddelbart før jeg fik ordet, men så snart jeg var i gang, gik det fint.

Denne gang var det anderledes. Jeg var ekstraordinært nervøs. Om lidt skulle jeg inspirere, perspektivere og facilitere øvelser for mindst 80 af medarbejderne. De var garvede, succesfulde erhvervspsykologer fra afdelingerne i Oslo, Hongkong, London og hovedsædet i Hørsholm.

Jeg havde min søn Richard med som assistent. Han skulle sørge for, at den visuelle del af min præsentation blev afviklet synkront med mig. Han var kun 20 år, men havde hjulpet mig mange gange allerede dengang. Han var meget interesseret i menneskelig adfærd og havde rigtig god forståelse for mit arbejde.

Jeg delte min nervøsitet med Richard. Jeg løb mit cv igennem for ham:

»Udlært smed, instruktørassistent, locationmanager og nu selvlært coach. Det er jo helt urealistisk, at jeg kan inspirere og underholde en hel virksomhed bestående af uddannede psykologer. De opdager det med det samme og buher mig ud af lokalet!«

Richard så på mig et øjeblik og sagde: »Det kommer til at gå fint, Erik!«

Han mindede mig om mine mange år som coach, og hvor mange af den slags indlæg jeg havde lavet før. Han talte om, hvor mange mennesker der havde haft glæde af mit arbejde.

»Du har forberedt dig grundigt. Ledelsen har forstået, hvem de har inviteret, og de har endda skrevet, at de glæder sig. Det kommer til at gå rigtig godt. Bare rolig.«

Siden dengang har jeg forstået, at det var Pygmalioneffekten der satte ind.

Psykologen Robert Rosenthal fortæller om Pygmalioneffekten i sine undersøgelser i 1960erne af skolebørn og deres lærer. Rosenthal lavede blandt andet et forsøg med en ny lærer i en skoleklasse. Eleverne havde stort set samme udgangspunkt, hvad angår evner og niveau, men som en væsentlig del af forsøget blev læreren bildt ind, at den ene halvdel af eleverne var »intelligente«, og at den anden halvdel var »dårlige«. I løbet af skoleåret udviklede de »intelligente« elever sig i positiv retning, mens de »dårlige« elever udviklede sig negativt.

Ledelseseksperten Manavi Pathak har skrevet en ph.d. om adfærd i organisationer. Tilbage i 2019 skrev hun i indlægget »Pygmalion Effect at the Workplace« – blandt andet om to forskellige virksomhedsledere.

Den ene, Leder A, havde ikke tillid til sit team og delte ikke ud af sin autoritet. Han/hun holdt nøje øje med alt, hvad medarbejderne foretog sig, og havde generelt lave forventninger til deres evner. Dette ledte til opfyldelse af lederens profeti, da medarbejdernes reaktion på lederens tilgang førte til dårlige præstationer.

En anden, Leder B, var i modsat fald meget begejstret for sine medarbejdere, honorerede deres indsats og havde stor tillid til deres evner og præstationer. Ikke overraskende leverede disse medarbejdere enestående resultater og både mødte og oversteg Leder Bs forventninger.

Manavi Pathaks konklusion er i den forbindelse, at en leders selvtillid og selvværd har stærk afsmittende effekt og vil stimulere medarbejdernes udvikling og resultater positivt.

Richard og jeg parkerede bilen og gik ind i den store mødesal på Kogle Allé i Hørsholm. Her mødte vi små 100 veluddannede mennesker med orden i cv'et, som sad og ventede på mig og mit indlæg.

Richard gjorde præsentationen klar og smilede til mig: Bare rolig. Du er god til det her.

Direktøren introducerede mig og gav mig mikrofonen, og jeg begyndte på engelsk:

»Tusind tak, fordi jeg må være her. Jeg har glædet mig meget, men selvom jeg har gjort det her mange gange før, er jeg mere nervøs, end jeg plejer at være. Jeg er selvlært, og I er alle uddannede, og det skræmmer mig lidt. Hvis I passer på godt mig de næste tre-fire minutter og engagerer jer i de samtaler, vi skal have, så skal jeg nok sørge for at levere masser af inspiration og begejstring. Og så bliver det helt sikkert en skøn aften.«

De fleste grinte, og stemningen i salen blev let og entusiastisk. Richards tro på mig førte til min tro på mig selv. Den tro brugte jeg til at skabe tillid og samtidig give deltagerne troen på, at de så let som ingenting også kunne bidrage.

Det blev en skøn aften med fantastiske samtaler, udfordrende spørgsmål fra begge sider og masser af grin.

Pygmalion var helt sikkert til stede den aften. Tak, Richard.