Det har nok aldrig været en tilbagelænet loppetjans at være leder, men de seneste årtiers udvikling har alligevel betydet, at rollen er blevet langt mere udfordrende end tidligere.
Det mener Henrik Holt Larsen, der er professor emeritus på Copenhagen Business Schools Institut for organisation. Nutidens ledere har langt flere fokuspunkter end tidligere.
»Det er helt klart blevet mere kompliceret. I gamle dage havde du kun én bundlinje: Økonomi. Du kunne koncentrere dig om at optimere driften af egen enhed eller afdeling, du kunne true medarbejderne til at følge dine anvisninger, og du havde formel ledelsesmagt,« siger han og tilføjer:
»I dag er der mange bundlinjer, f.eks. økonomi, bæredygtighed, etik og samfundsansvar. Du forventes at løfte dit ledelsesblik opad og være en integreret del af ledelseskollektivet. Du har kun den magt, som medarbejderne giver dig, du er mere afhængig af dem, end de er af dig – og de kan stemme med fødderne og søge væk.«
Hele kompasset rundt
Henrik Holt Larsen peger på, at mange nye opgaver har gjort det kompliceret at være leder, og at de på sin vis har afløst det traditionelle fokus på ét spor. Nutidens ledere skal håndtere udfordringer, som kommer fra alle retninger, og som favner mange forskellige fagområder.
»Især som mellemleder har du i dag reelt fire roller: Du skal lede nedad, altså det klassiske ansvar for en gruppe medarbejdere. Du skal lede opad, dvs. kende til og være ambassadør for virksomhedens strategiske udvikling. Du skal lede udad, altså tackle den stadig tættere kontakt med det omliggende samfund. Du skal lede på tværs og på den måde modvirke interne siloer,« siger han.
Sagt med andre ord skal en moderne leder håndtere problemstillinger, som ikke bare kommer fra én vinkel, men som kan vise sig fra alle retninger på kompasset. Det er det, der gør ledelse til et ekstremt udfordrende job i dag.
Ledelsens dilemmaer
Hvert årti er der på sin vis kommet nye udfordringer ind i ledelsesopgaven. Man kan ifølge Henrik Holt Larsen lidt firkantet sige, at fokus i 1960erne var produktionsteknik, i 1970erne kom marketing ovenpå, i 1980erne var det personale/HRM, mens det i 1990erne var teknologiudviklingen.
I det første årti af det nye årtusind peger han på, at de fire ovennævnte ledelsesroller pressede sig på. I indeværende årti sætter han etiketten »dilemmaledelse« på udfordringen. Det er en betegnelse, som han og andre universitetsforskere bruger for at illustrere nutidens reelle ledelsesudfordringer.
»Ledelse er håndtering af dilemmaer. Det er beslutningssituationer, der rummer alternative handlemåder, som alle er forbundet med fordele og bivirkninger, og hvor ledelse indebærer kompetent sejlads i den skærgård, som dilemmaerne er,« siger han.
