Pernille Skipper, 35 år, politisk ordfører for Enhedslisten
Pernille Skipper stod over for en stor opgave, da hun skulle løfte arven efter Johanne Schmidt-Nielsen. I dag er ingen dog i tvivl om, at Pernille Skipper var den rigtige arvtager som politisk ordfører i Enhedslisten.
Det viste hun blandt andet ved folketingsvalget i juni, hvor hun fik over 30.000 stemmer og efterfølgende stod i spidsen for partiets forhandlinger med Socialdemokratiet under regeringsdannelsen.
Den 35-årige jurist er en garant for, at de stemmer i samfundet, der selv har svært ved at råbe højt, bliver hørt. Har man hørt Pernille Skipper tale, kan man ikke være i tvivl om hendes oprigtige og utrættelige engagement i Enhedslistens mærkesager, om det så omhandler bekæmpelse af børnefattigdom eller den grønne dagsorden.