Ordning skal holde folk på arbejde – men den bliver ikke brugt: »Det er ærgerligt«

Nye tal viser, at en forholdsvis ny ordning, som har til formål at hjælpe nedslidningstruede arbejdere over i andre job, ikke bliver brugt i særligt stort omfang. Ledernes Hovedorganisation kalder det ærgerligt, fordi ordningen har potentialet til at afholde flere fra at forlade arbejdsmarkedet før tid.

Regeringen har lanceret en ret til tidlig pension for nedslidningstruede medarbejdere, men der findes allerede en ordning, som skal hjælpe dem med at blive på arbejdsmarkedet – den bliver bare ikke brugt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Nu er det Arnes tur. Det var regeringens store mærkesag i valgkampen at sikre bryggeriarbejderen Arne og andre med mange år på arbejdsmarkedet retten til tidlig pension. Og tidligere i oktober kunne regeringen så endelig præsentere en aftale, der giver flere retten til at trække sig tilbage før tid, hvis de har været på arbejdsmarkedet i et vist antal år i forhold til deres alder.

Ordningen koster samlet set 3,5 milliarder kroner årligt, hvilket indtil 2023 skal finansieres med den luft, der er i den danske økonomi – det såkaldte råderum. Herefter skal retten til tidlig pension finansieres med flere skatter, heriblandt på banker og selskabers ejendomsavancer.

Det er altså dyrt for samfundet, når folk trækker sig tidligt tilbage. Det var også grunden til, at den tidligere VLAK-regering sammen med arbejdsmarkedets parter i 2018 indførte den såkaldte sporskifteordning, hvor der indtil 2021 blev afsat 100 millioner kroner til at hjælpe folk, der er nedslidningstruede, over i andre job og dermed holde dem på arbejdsmarkedet.

Nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser dog, at de afsatte midler til sporskifteordningen langtfra bliver brugt i fuldt omfang. Det ærgrer chefkonsulent i Ledernes Hovedorganisation Signe Tønnesen, der mener, at ordningen har stort potentiale.

»Det er virkelig ærgerligt, at ordningen ikke bliver brugt mere. Den kan være med til at forebygge langtidssygefravær og udstødelse af arbejdsmarkedet for nedslidningstruede medarbejdere. Begge dele koster samfundet og virksomhederne millioner og har store personlige omkostninger for de pågældende personer,« siger hun.

Relevant for en million beskæftigede

I 2020 er der fra begyndelsen af året afgivet tilsagn om tilskud for 7,3 millioner kroner trods en bevilling på 25,1 millioner kroner. I hele 2019 blev der søgt og givet tilsagn for 12,5 millioner kroner, selv om 23,5 millioner kroner var bevilget.

Der er i alt givet tilsagn til 38 virksomheder svarende til sporskifteforløb til 101 medarbejdere i 2020. De beskedne tal kommer, på trods af at Beskæftigelsesministeriet i februar 2019 lancerede en kampagne for at gøre flere opmærksomme på ordningen.

Ifølge Ledernes Hovedorganisation skyldes den manglende brug af ordningen ikke, at puljen af dem, der kan søge, er for lille. Op mod en million beskæftigede har i princippet mulighed for at få tilskud fra sporskifteordningen, fordi de arbejder inden for en af de brancher, der kan søge om tilskud.

Til gengæld har Ledernes Hovedorganisation lavet en medlemsundersøgelse blandt 2.178 medlemmer, der viser, at kendskabet til ordningen er stærkt begrænset. Det er således kun otte procent af lederne, som overhovedet kender til sporskifteordningen, selv om hver tredje medarbejder er beskæftiget i en branche, hvor ordningen er relevant.

Signe Tønnesen mener, at det er et stort problem, at flere ikke kender til ordningen, som ifølge hende kan hjælpe mange fra at være tvunget til at trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet.

»Vi, arbejdsmarkedets øvrige parter og myndighederne skal arbejde for at udbrede kendskabet til ordningen, så nedslidte og nedslidningstruede medarbejdere i højere grad hjælpes bedst muligt videre. Det vil være bedre for dem at skifte spor i tide frem for at skulle forlade arbejdsmarkedet i utide,« siger hun.

Der vil altid være behov

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd mener også, at det er problematisk, at ordningen ikke benyttes mere, end den gør. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl forklarer, at sporskifteordningen er en investering, fordi den holder folk på arbejdsmarkedet.

»Det er et problem, fordi der er nogle brancher, hvor arbejdsmiljøet er fysisk eller psykisk barskt. Vi skal være længere på arbejdsmarkedet, og derfor er det vigtigt, at der er muligheder som denne for at skifte spor i løbet af arbejdslivet,« siger hun.

Chefanalytikeren mener også, at det er vigtigt at investere i et bedre arbejdsmiljø, men lægger vægt på, at der altid vil være brancher, hvor ordningen er relevant.

»Vi kommer ikke uden om, at der er brancher med hårdt fysisk eller psykisk belastende arbejde, og selv om arbejdsmarkedet forandrer sig, vil det også være sådan fremover. Derfor er det vigtigt, at man har mulighed for at skifte spor,« siger Mie Dalskov Pihl.

Hun ser dog ikke et manglende kendskab til ordningen som den eneste forhindring for øget udbredelse. Det handler også om, at medarbejderne selv skal kunne se behovet for at uddanne sig.

»Vi ved, at en kendt forhindring også er, at mange ikke har de bedste minder fra skoletiden. De nederlag kan desværre sætte sig i lysten til at sætte sig på skolebænken igen,« siger Mie Dalskov Pihl.

LÆS MERE