Mia Østergaard Nielsen: Headhunter og arvtager


Mia Østergaard Nielsen, 28 år, Bunker Holding
I starten af 2018 trådte Mia Østergaard Nielsen ind som medlem af Bunker Holding, der er verdens næststørste inden for bunkering (forsyning af brændstof til skibe) med en omsætning på 44 milliarder kroner. Virksomheden udgør den største del af familiedynastiet United Shipping & Trading Company (USTC), som Mia Østergaard Nielsen sammen med storesøsteren Nina er på kurs til at overtage, når faderen, direktør og bestyrelsesformand Torben Østergaard-Nielsen, går på pension.
USTC havde i seneste regnskabsår en omsætning på 54 milliarder kroner og et overskud efter skat på 199 millioner kroner.
Til daglig arbejder Mia Østergaard Nielsen som analytiker hos headhunter-firmaet Spencer Stuart. Hun har tidligere arbejdet som konsulent hos PwC.
Mia Østergaard Nielsen er cand.merc. i HR fra CBS, suppleret med et Harvard-kursus i Family Enterprise in Theory and Practice.