Maiken og Mette Maria om deres fuldfede arbejdsliv: Det er næsten som at være forelsket

De to iværksættere Mette Maria Terp og Maiken Juul har med koncepterne Female Go-Getters og Inner Circle ikke bare fundet en forretningsmodel. De har også fundet opskriften på et fedt arbejdsliv.

Iværksætterene Maiken Juul (tv.) og Mette Maria Terp (står bag to iværksætter-debatfora på Facebook ved navn Female Go-Getters og Inner Circle.

Nogle gange rammer man bare plet. Nogle gange lykkes det at finde den model, hvor ens arbejdsliv pludselig går op i én stor helhed – hvor alt giver mening og hvor det bare er en fornøjelse at slå øjnene op og gå på arbejde.

Det er langtfra alle, der har det sådan, men nogle har faktisk den oplevelse. Deriblandt er de to powerkvinder Mette Maria Terp og Maiken Juul, som på trods af faglige forskelle har fundet sammen om et fælles projekt. De står bag to online iværksætter-debatfora på Facebook, som udelukkende er for kvinder. De hedder Female Go-Getters og Inner Circle, og begge stormer frem.