Krisetider kan have den positive effekt, at vi rykker sammen. De kan resultere i, at vi stiller os skulder ved skulder for at adressere udfordringen og komme bedst muligt gennem den svære tid. Det har vi flere steder oplevet i det aktuelle globale udbrud af coronavirus.
Men det er ikke ensbetydende med, at det hele sker uden konsekvenser. For arbejdende mennesker og ikke mindst dem, der har ledende stillinger, har covid-19 udgjort en vedvarende trykprøve, som har kørt siden marts sidste år. Den trykprøve begynder at få konsekvenser.