Karoline blev berørt af kunderne og kaldt »sexet« af kokken. Hun er langt fra den eneste

Gennem mange år er Karoline blevet mødt med upassende kommentarer om sit udseende fra kollegaer og uønskede berøringer fra gæster. Hun er langtfra den eneste. Ny rapport kortlægger en skræmmende tendens fordelt på brancher, og ifølge Arbejdstilsynet kan det få store menneskelige konsekvenser.

Karoline Lenius er 24 år. I ni år har hun arbejdet i restaurationsbranchen. En branche, hun har været glad for, men som også er en branche, der lider under en kultur, hvor det er »okay« at overskride andres grænser. Thomas Lekfeldt

»Vend dig om,« sagde kokkeeleven beordrende til 21-årige Karoline, som netop var trådt ind i køkkenet.

Det var sommeren 2020, og det var ikke længe siden, at hun var blevet ansat som tjener på den franskinspirerede restaurant i Aarhus.