Den klassiske ansættelsesproces med skriftlig ansøgning er under beskydning. Der er argumenter for, at den er bedaget og potentielt med til at frasortere kandidater, som reelt kunne være lige præcis den profil, som bliver efterspurgt af arbejdsgiveren.

Én af dem, der har rejst kritik af den klassiske proces, er Julie Lindberg Hollegaard, der har titlen HR Director hos Visma DataLøn og ProLøn. Hun fortæller, at hendes arbejdsplads har valgt en anden model, hvor jobsøgere ikke behøver at indsende en regulær ansøgning.