Har medarbejderne på landets to største mediearbejdspladser, DR og TV 2, modtaget kontanter i brune kuverter, når de har nedlagt arbejdet?

Det spørgsmål har presset sig på, siden Dansk Journalistforbund (DJ) kort før påske indvilgede i at betale en bod på tre millioner kroner til arbejdsgiverne – for netop at have gennemført lyssky udbetalinger til strejkende journalister på landets dagblade.