Vi har alle en forskellig indstilling til juletidens traditioner. Nu hvor bagjulen er indtruffet, og mange ligger med benene oppe i sofaen og nyder et par ekstra fridage, er det måske værd at sende en tanke til dem, der ikke nyder samme frihed.

Der er masser af mennesker, for hvem højtiden ikke er ensbetydende med fritid. Om det er af private, professionelle, kulturelle, sociale, religiøse eller filosofiske årsager er underordnet. Sagen er, at der er folk, der aktivt fravælger de klassiske traditioner og i stedet arbejder på dage eller aftener som for eksempel juleaften.