Har du givet dine HR-ansvarlige, hvad de skal bruge for at lykkes?

Der er ingen som kærlige, omsorgsfulde og forpligtende HR-mennesker, der kan skabe en engageret og bæredygtig arbejdsstyrke. Men det kræver, at de kender mandatet for lige netop deres arbejde, og at de har et budget at investere i arbejdsglæde.

Netflix-stifteren Reed Hastings har sammen med sin talentansvarlige, Patty MacCord, udarbejdet en helt særlig HR-guide for medievirksomheden. Arkivfoto: Patrick T. Fallon/AFP/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mine kolleger og jeg taler dagligt med HR-ansvarlige, som ikke kender deres virksomheds overordnede vision for medarbejderstaben, og som mangler mandat og budget til at gøre deres arbejde ordentligt.

Det gør det svært for dem at bistå ved ansættelse, trivsel og udvikling af medarbejderne, og det ser jeg som et problem for organisationen.

Når jeg bliver stor …

Eller rettere: når min virksomhed vokser sig lidt større, og vi får brug for en HR-ansvarlig, vil jeg være sikker på at vedkommende får alt, hvad de skal bruge for at lykkes med deres arbejde og skabe verdens fedeste arbejdsplads.

Jeg er nemlig ikke i tvivl om, at sådan en arbejdsplads er lig med succes for virksomheden og alle, der har med den at gøre.

Der er ingen som kærlige, omsorgsfulde og forpligtende HR-mennesker, der kan skabe en engageret, vital og bæredygtig arbejdsstyrke. En arbejdsstyrke af den slags, der tiltrækker de bedste mennesker og giver dem lyst til at blive.

Patty McCord, der tidligere var chief talent officer hos Netflix, gik radikalt til værks.

I 2009 udgav hun og grundlæggeren, Reed Hastings, »The Netflix Culture Deck«, baseret på det manifest, de havde lavet i 1998, »Frihed og Ansvar«.

2021-versionen af »The Netflix Culture Deck« er en kulturguide på 125 sider, som beskriver en virksomhedskultur, der går væsentlig længere end de konventionelle forståelser af medarbejderfastholdelse, årlige medarbejderpræstationsmålinger og bonusmuligheder.

Jeg har i denne forbindelse hæftet mig ved udgivelsens fire forskellige perspektiver på forbedring:

1. Du skal forbedre produktiviteten ved at tænke som en idrætstræner, ikke en HR-leder.

2. Du skal forbedre medarbejderengagementet ved at give medarbejderne magt.

3. Du skal forbedre indsatsen ved at ansætte de bedste mennesker.

4. Du skal forbedre motivationen ved at sige sandheden.

Jeg synes, at det er et inspirerende perspektiv og vigtigst af alt, så giver det HR-mennesker langt bredere perspektiv på, hvordan man kan forbedre medarbejdernes arbejdsglæde og de muligheder, den øgede arbejdsglæde skaber for virksomheden.

Nu er jeg ikke Patty McCord og har derfor andre aspirationer på mine egne og mine kollegers vegne.

Når jeg i disse dage forbereder mig på, at vores virksomhed bliver voksen, og på hvordan jeg kan bistå den virksomhedskultur, som passer bedst til os, og alt det vi skal i verden, ser det lidt anderledes ud.

Mit tidlige, umodne bud på, hvordan jeg gerne vil gå på arbejde med mine kolleger, ser sådan her ud:

Vi skal alle sammen byde os til med ideer og forslag uden at være knyttet til et bestemt udbytte.

Vi skal alle sammen tilstræbe let og ubesværet tilgang til hinanden og vores opgaver.

Vi skal alle sammen bidrage til, at helheden bliver mere end summen af de enkelte dele.

Vi skal alle sammen gøre det så sjovt som muligt at gå på arbejde.

Når jeg overvejer hvilken slags HR-menneske, der skal sørge for, at det sker, har jeg en titel, der hedder »Head of Humans« i hovedet.

Jeg er sikker på, at »Human-afdelingen« hos os skal være med til at skabe visionen og tilgangen til vores kolleger, så vi får glæde af deres faglighed og engagement.

Og så skal de – ligesom alle kollegerne – kende mandatet for lige netop deres arbejde. Jeg er sikker på, at det kan lade sig gøre, og at det vil gøre det langt federe at gå på arbejde.

Samtidig er jeg ret sikker på, at deres område skal have et budget, som de råder over og sørger for, at der bliver investeret i den arbejdsglæde, vi alle elsker.

Som den libanesiske filosof Khalil Gibran siger i sin bog »Profeten«:

»Hvad betyder det at arbejde med kærlighed?

Det er at væve stofferne af trådene fra dit hjerte, som skulle din elskede bære den.

Det er at bygge et hus med hengivenhed, som skulle din elskede leve i det.

Det er at så frøene med ømhed og høste med glæde, som skulle din elskede spise frugten.

Det er at fylde alt, du værdsætter, med åndedraget fra din sjæl.«