For tre år siden ansøgte Hanne Marthine Møller Jensen om at komme på Kammeradvokatens talentudviklingsprogram. Det er et krævende program, hvor få udvalgte kommer igennem et til tider meget intenst forløb, der skal udvikle dem personligt, ledelsesmæssigt, fagligt og forretningsmæssigt.
Internt hos Kammeradvokaten er der respekt om det såkaldte High Potential-program, der varer to år og skal gennemføres ved siden af et i forvejen krævende job som ung advokat på landets største advokatkontor. Programmet kaldes uofficielt også for Kammeradvokatens Jægerkorps. På Hanne Marthine Møller Jensens hold var de blot otte deltagere.
For deltagerne kan det være vejen til en partnerudnævnelse – altså at blive medindehaver af Kammeradvokaten. Og derfor var det med en stor karrieremulighed som indsats, da Hanne Marthine Møller Jensen halvandet år inde i programmet fortalte sin chef, at hun overvejede at holde fem måneders rejseorlov, når programmet var slut.
At det var hendes ambition at blive partner, havde hun ikke lagt skjul på, da hun som del af ansøgningsprocessen til talentudviklingsprogrammet var til en samtale.
»Når man ansøger, giver man udtryk for, hvad man gerne vil. Jeg sagde, at jeg godt kunne se mig selv som partner, og at det var min ambition at nå dertil. Det er ikke noget, man får lovning på. Men det, at man bliver optaget, er selvfølgelig et signal om, at virksomheden ikke er afvisende overfor, at det kan lade sig gøre,« siger hun.
Skruede op for karreren efter barsel
Hanne Marthine Møller Jensen begyndte på talentprogrammet i januar 2016. Hun var på det tidspunkt mor til to små børn – en pige på knap fem år og en dreng på knap tre år, men havde de forudgående år skruet op for karriereblusset.
»Efter at jeg kom tilbage fra min anden barsel i slutningen af 2013 og frem til i dag, har der været én opadgående kurve i forhold til, hvor meget tid og hvor mange ressourcer jeg har kastet i mit arbejde. Jeg fik langsomt smag for at arbejde mere. Jeg fik mere og mere ansvar og syntes derved, at det var mere og mere interessant at investere mere af min tid i mit arbejde. Så langsomt skruede jeg op for blusset, men jeg havde også en dialog med min mand om, hvordan det kunne hænge sammen med det familieliv, vi gerne vil have,« siger hun.
Hun kan ikke oplyse, hvor mange timer hun cirka arbejder om ugen, da det varierer meget.
Samtalerne i hjemmet handlede imidlertid ikke kun om karriere og ambitioner. Hanne Marthine Møller Jensen og hendes mand havde i flere år talt løst om, at de på et tidspunkt gerne ville på en længere rejse med deres børn. Men det rette tidspunkt var svært at finde. Enten var det karrieremæssigt ikke muligt, eller også var børnene stadig for små.
I sommeren 2017 begyndte snakken om en flere måneder lang familierejse imidlertid at tage form. Det gjorde den, selv om Hanne Marthine Møller Jensen var et halvt år fra at være færdig med talentudviklingsprogrammet, der kunne blive adgangsbilletten til en partnerudnævnelse.
Med partnerdrømmen som indsats
Hun luftede tanken for sin chef, som ikke var afvisende, og så talte de videre om rejseplanerne derhjemme.
»I begyndelsen af efteråret besluttede vi os for at gøre det, for det var noget, vi rigtig gerne ville, og vi havde konstateret, at vi nok aldrig fandt et tidspunkt, hvor det både passede perfekt arbejds- og familiemæssigt .Jeg havde noget forældreorlov til gode fra de to barsler, jeg havde holdt, og kombineret med ferie kunne det samlet set blive til fem måneder,« siger hun.
Samtidig vidste hun, at det var med partnerdrømmen som indsats.
»Der var forståelse for, at jeg gerne ville holde fem måneders orlov og ferie. Det ville min chef gerne godkende, at jeg gjorde. Men han kunne selvfølgelig ikke samtidig garantere, at det ikke fik indflydelse på de ambitioner, jeg havde,« siger hun.
Hun havde umiddelbart en god mavefornemmelse, men var samtidig bevidst om, at der var en karrieremæssig risiko ved at rejse væk i fem måneder – netop som talentudviklingsprogrammet var afsluttet, og en ny karrieremulighed måske ville byde sig.
»Jeg var ret afklaret om, at det var en risiko, jeg påtog mig. Og det krævede selvfølgelig lidt mod at tage den beslutning,« siger hun.
Hun var også bevidst om, at hendes fravær ville gå ud over både chefen og andre kolleger i huset, der skulle tage over, mens hun var væk - selv om hun gjorde sit bedste for at tilrette lægge overdragelsen så godt som muligt.
»Arbejdet forsvinder jo ikke bare, fordi jeg ikke er her. Så er der andre, der skal løse opgaverne. Så det er klart, at ikke alle syntes, at det isoleret set var den bedste løsning for dem. Når det er sagt, fik jeg kun positiv respons fra mine kolleger,« siger hun.
Tilbagemelding om talentforløb
Talentudviklingsprogrammet sluttede med udgangen af 2017, og familien skulle rejse 1. januar 2018 til New Zealand og derfra videre til Australien og i alt otte lande i Asien.
I december 2017 fik de otte deltagere en tilbagemelding på talentforløbet. For Hanne Marthine Møller Jensen gik drømmen i opfyldelse.
»Jeg blev tilbudt at blive partner pr. 1. juni, når jeg kom tilbage fra rejsen,« fortæller hun.
Fire andre fra talentholdet blev også udnævnt til partnere, mens tre blev udnævnt til juniorpartnere.
Hos Kammeradvokater er der tre partnerniveauer. Der er juniorpartnere, som er ikke medejere. Der er lønnede partnere, som har en ejerandel, og som er det niveau, de fire fra talentholdet blev udnævnt til. Øverst er der equity partnerne, som også kaldes interessenter.
Klar til endnu en rejse
Hanne Marthine Møller Jensen har endnu ikke gjort op med sig selv, hvad hendes næste karrieremål hos Kammeradvokaten skal være. Til gengæld føler hun sig helt sikker på, at familien skal på rejse igen.
»Det er den bedste beslutning, vi nogensinde har truffet. Det har virkelig givet ekstremt meget for os som familie. I dag er vi meget bevidste om værdien af at have tid sammen, bare at være os fire sammen og at opleve ting i fællesskab. Børnene er blevet ekstremt eventyrlystne og har en grundantagelse om, at verden kun vil én noget godt, fordi de har oplevet så mange positive ting og oplevet så mange anderledes mennesker, der bor og lever på en helt anden måde,« siger hun.
Næste gang skal rejsen dog være kortere. Fem måneder var lige i overkanten for børnene, særligt den ældste, der begyndte at savne vennerne og skolen. Hun gik i 0. klasse, da de rejste ud, mens den yngste stadig gik i børnehave.
»Et par måneder er nok mere passende, hvis vi skal afsted igen,« siger Hanne Marthine Møller Jensen.
Men uanset rejsens længde er det en hård landing at skulle tilbage på kontoret.
»Det første stykke tid var det faktisk lidt hårdt at være tilbage, men nu har vi fundet rytmen igen, og det er en god rytme. Det er jeg lettet over, for når man står midt i omstillingen, tænker man: Kommer jeg nogensinde igen til at synes, at det her er lige så spændende, som jeg syntes før? Så det er rart, at lysten til og behovet for at spille en rolle her meldte sig ret hurtigt igen,« siger hun.
Skriver »henter børn« i kalender
Selv om Hanne Marthine Møller Jensen de senere år har skruet op for arbejdsblusset, føler hun, at hun har fundet en god balance mellem arbejdslivet og familielivet, selv om der selvfølgelig også er uger, hvor arbejdet ender med at fylde for meget.
»Men det vigtige er, at det ikke strækker sig over mange uger. Og jeg synes, at jeg hurtigt kommer ud på den anden side igen og kan kompensere ved for eksempel at være meget hjemme i weekenden,« siger hun.
Hun har lange dage, hvor hun arbejder igennem og først går hjem kl. 22. Men hun har som regel også to dage om ugen, hvor hun går kl. 16 og henter børnene.
»Jeg går ikke rundt med et skilt på maven om, at jeg er mor til to, men jeg lægger heller ikke skjul på, at det er en vigtig del af mit liv. Jeg skriver i min kalender, når jeg henter børn, så andre kan se, at de ikke skal booke mig til møder på de tidspunkter, for da er jeg her ikke. Og det bliver respekteret. Det er vigtigt for mig at gøre klart, at det er den måde, jeg lever mit liv på,« siger hun.
De dage, hvor hun henter børnene, lægger hun mobiltelefonen ned i en skuffe, når de er kommet hjem
»Selvfølgelig tager jeg den, hvis jeg ved, at der er noget, der haster. Men jeg vil nødig have et liv, hvor jeg er halvt til stede derhjemme, fordi jeg hele tiden skal forholde mig til et eller andet arbejdsmæssigt. Jeg vil ikke have et liv, hvor arbejdet får a-versionen af mig og mit privatliv får b-versionen af mig,« siger hun.
