Godt nyt fra trængt branche: Nu hyrer de igen medarbejdere

Mens mange brancher stadig ligger i dvale som følge af coronakrisen, lyder der overraskende positive takter fra hotel- og restaurationsbranchen, der atter søger medarbejdere. Men brancheorganisationen Horesta påpeger, at restauranter og hoteller endnu ikke tjener penge.

ARKIVFOTO. Der begynder igen at blive slået job op i hotel- og restaurationsbranchen, hvor gæsterne er vendt tilbage. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Der er godt nyt fra den måske hårdest ramte branche under coronakrisen.

Fra maj til juni steg antallet af jobopslag fra branchen nemlig overraskende kraftigt.

Det viser data, som økonom Louise Aggerstrøm Hansen i Danske Bank har bearbejdet. Og især tallene fra hotellerne og restauranterne overrasker positivt, mens andre brancher stadig ligger i dvale på grund af coronakrisen.

»De fleste brancher søgte flere medarbejdere i juni, og især inden for restaurationsbranchen var der et stigende antal opslag – dog fra et meget lavt niveau,« konstaterer Louise Aggerstrøm Hansen.

I tørre tal blev der i april slået 95 procent færre stillinger op fra hoteller og restauranter end på samme tidspunkt i fjor, men i juni var antallet steget til 13 procent under normalen.

»Jeg tror, der er fyret mange, som nu bliver genhyret. Man skar så meget ind til benet for at overleve, men i takt med at danskerne vender tilbage til restauranterne, begynder man at hyre igen. Det kan sagtens være de samme medarbejdere,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Hun kan i sine egne bankdata se, at det går fremad med at svinge betalingskortene i restauranter og på hoteller.

Går ikke godt

»Men vores data dækker jo kun danskernes forbrug. Det er positivt, at de er vendt tilbage, men i de store byer er man afhængig af udlændinge også,« siger økonomen og understreger, at det bestemt ikke går godt i hotelbranchen.

»Men det går den rigtige vej. Og man har åbnet grænserne, så der kommer nogle udlændinge. Men man er milevidt fra at være på fuld kapacitet,« understreger hun.

Der er dog stadig et stykke vej, til restauranter og hoteller igen tjener penge, påpeger politisk direktør i brancheforeningen Horesta Kirsten Munch Andersen.

»Vi har kørt med en kapacitet på 20 procent i en lang periode, til vi kunne åbne igen. Nu er vi vel tilbage på en omsætning på indeks 60-70, og det gør, at vi skal hente folk tilbage igen. Men der er stadig krav til afstand og kvadratmeter, så vi ikke kan åbne helt,« siger hun.

Store dele af branchens virksomheder med overenskomster indgik en aftale med 3F om hjemsendelse uden løn, og de medarbejdere kan trækkes tilbage i takt med, at kunder vender tilbage.

Virksomheder uden overenskomst har typisk gjort brug af lønkompensation eller nedlæggelse af stillinger, og det vil være en stor del af de stillinger, man har nedlagt, der nu skal genbesættes, forklarer den politiske direktør.

Hårdt ramt i storbyer

Hun vurderer i øvrigt, at det er turismen ved kysterne, der nu genrejser sig både på grund af sommerferien og på grund af sommerpakken, Folketinget har vedtaget.

»Men over halvdelen ligger i storbyturisme, og her er der mange virksomheder, der stadig er hårdt ramt,« siger Kirsten Munch Andersen, som trods de positive tegn fra stillingsopslagene understreger, at ingen i branchen tjener penge lige nu.

»Uanset hvem vi taler med i landet, tjener de ikke penge. De kan ikke udnytte deres kapacitet, så de kan ikke få noget på bundlinjen,« siger hun.

Samlet set steg antallet af jobopslag med 7,4 procent fra maj til juni, og alle tal er sæsonkorrigerede. Det er 8,5 procent færre end på samme tid sidste år, og i eksempelvis finanssektoren og landbruget blev der slået færre stillinger op i juni end i maj.

Den største stigning i antal jobopslag findes i Jylland, hvor der eksempelvis i Region Midtjylland blev slået 14,8 procent flere job op mod 3,5 procent flere i Region Hovedstaden i forhold til i maj.

Den største stigning i antallet af jobopslag var rettet mod dem med erhvervsfaglige uddannelser eller korte videregående uddannelser, der fik henholdsvis 15,2 og 16,1 procent flere job at søge. Men det var også disse grupper, der blev ramt hårdest af nedlukningen, påpeger Louise Aggerstrøm Hansen.