Forfatter advarer om skepsis over for kunstig intelligens: Vi går glip af »superkræfter«

Din skepsis kan stå i vejen for at give dig nye teknologiske kræfter. Sådan lyder budskabet fra forfatter og journalist Ida Ebbensgaard, der mener, at mange mennesker spænder ben for sig selv ved ikke at bruge kunstig intelligens.

Kunstig intelligens har selvfølgeligt sine faldgruber, men bruger man det rigtigt, kan det skabe stor værdi i hverdagen og arbejdslivet, mener Ida Ebbensgaard. Linda Kastrup

I november 2022 fik Ida Ebbensgaard en erkendelse: Verden var på vej ind i en ny æra.

Da ChatGPT gjorde kunstig intelligens (ai) tilgængelig for alle, blev en fascination vækket. For det var ikke bare en smart teknologi i hendes optik, det var et revolutionært spring, der kunne ændre alt.