Solskin, strand og sommertemperaturer er ikke bare noget, man kan være heldig at nyde lige nu. Hvis man tør kombinere det med en onlinekarriere under varmere himmelstrøg, kan det være éns følgesvend hele året.

Det kender Mille Sjøgren alt til. Hun er selvstændig erhvervsdrivende og et eksempel på de mennesker, der bliver kaldt digitale nomader. De seneste syv år har hun sammen med sin mand og to børn boet et væld af steder i verden og drevet sin virksomhed online derfra.