Dansk Industri og CO-industri blevet enige om nye overenskomster på industriens område

Dansk Industri og CO-industri har indgået aftale om nye overenskomster på industriens område. Aftalen præsenteres på pressemøde klokken 15.30. Nu venter urafstemningerne.

Dansk Industris administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen (tv.), og CO-industris formand, forbundsformand Claus Jensen (th.). Liselotte Sabroe

Søndag er Dansk Industri og CO-industri blevet enige om nye overenskomster på industriens område.

Det skriver CO-industri i en pressemeddelelse.

Aftalen løber over to år.

Forhandlerne vil præsentere indholdet af de nye overenskomster på et pressemøde i Industriens Hus på Rådhuspladsen i dag søndag den 19. februar kl. 15.30.

Til stede på pressemødet vil være de fire topforhandlere:

  • Lars Sandahl Sørensen, administrerende direktør i Dansk Industri (DI)

  • Kim Graugaard, viceadministrerende direktør i DI

  • Claus Jensen, CO-industris formand

  • Mads Andersen, CO-industris næstformand

De to overenskomster, der er omfattet af forhandlingerne mellem Dansk Industri og CO-industri, er Industriens Overenskomst for faglærte og ikke-faglærte. Det gælder også Industriens Funktionæroverenskomst for tekniske og administrative funktionærer.

Aftalerne omfatter omkring 6000 virksomheder og omkring 230.000 medarbejdere.

Overenskomsten på industriens område er det såkaldte gennembrudsforlig, der skal danne ramme om forhandlingerne i de andre sektorer.

Nu skal medlemmerne i både fagforeningerne og blandt arbejdsgiverne stemme om aftalen, der bliver præsenteret kl. 15.30.

Løn

Det er især spørgsmålet om løn, der har været helt centralt i forhandlingerne.

Det skyldes den høje inflation, vi har set det seneste år, som blandt andet har betydet, at danskerne har fået et markant reallønstab.

Helt konkret faldt danskernes realløn med 5,2 procent i  fjerde kvartal og 3,8 procent i gennemsnit i 2022.

Derfor vurderer flere eksperter også, at lønmodtagerne skal have en lønstigning på omkring 4,3 til 4,4 procent om året i tre år, for at de kan nå deres erklærede mål om at genvinde den værdi, som lønningerne har tabt.

»Så vil vi være tilbage og have en realløn, som vi kender den tilbage fra 2021,« siger Las Olsen, der er Danske Banks cheføkonom.

Derfor er der også flere, der frygter, at lønmodtagerne ikke vil stemme for den nye overenskomst, hvis ikke den indeholder den tilstrækkelige lønstigning.

Desuden er kan regeringens plan om at afsatte store bededag få flere til at stemme nej til overenskomsten.

Hvis overenskomsterne bliver stemt ned til urafstemningerne, vil det betyde, at Danmark vil blive ramt af den første storkonflikt i 25 år.

Opdateres …