Ytringsfrihedens første forkæmpere har et budskab til nutiden – og der er dårligt nyt

Den største trussel mod nutidens offentlige debat er ikke mængden af racisme og had på de sociale medier, siger Frederik Stjernfelt, der har skrevet en bog om Danmarks berømte trykkefrihedsperiode. Han mener, at det er problematisk at sætte firkantede begrænsninger på nettets hadkommentarer.

»Der findes ikke en nem måde, hvormed man kan begrænse omfanget af hadkommentarer på nettet,« siger Frederik Stjernfelt. Han mener, at der er mange ligheder mellem nutiden og den korte periode i 1770erne, da trykkefriheden blev givet fri. Niels Ahlmann Olesen

Stedet er København. Året er 1771.

En anonym forfatter har skrevet og udgivet en pamflet, der indeholder en satirisk fabel om en »engelsk tæve«, der ligger syg i sengen og skal have besøg af dyrlægen. Dyrlægen undersøger den syge hund og beslutter sig for, at den skal plejes med en diæt af plukfisk. Mens han er i husets køkken, kravler hans egen hund, der har ledsaget ham på sygebesøget, op til tæven, som den parrer sig lystigt med. Da dyrlægen kommer tilbage til den engelske hund, er den ved et mirakel blevet kureret.