Vores forbandet dygtige naboer

Vi elsker hinandens sange under Melodi Grand Prix, men er ellers eksperter i at påpege hinandens mangler og særheder. Ny stor undersøgelse afslører nuanceforskellene på de platte danskere, de puritanske svenskere og de velhavende nordmænd.

Lad os starte med at få følgende ubehageligheder af vejen:

Vi bliver oftere skilt end vores skandinaviske naboer.

Vi har en højere procentdel af arbejdsløse blandt os.

Vores bruttonationalprodukt per person er det laveste i Skandinavien.

Vi bander hyppigere, taler hårdere og flere af os foretrækker plat humor.

Vi bruger flere timer på at se tv end vores naboer. Herunder alt fra royale bryllupper til underlødige reklamer.

Vi drikker mere.
Vi ryger mere.

Og – ikke mindst – vi dør gennemsnitligt tidligere.

Faktisk er det svært at finde ret mange positive, danske punkter i Envisions nye rapport omkring tankerne, vanerne og livsstilen i de skandinaviske lande. Men glem aldrig, at vi på ét punkt har retten til at prale: Vi vandt europamesterskabet i fodbold! I Sverige! (For 21 år siden).

Vi er nordens »latinoer«

Men selv om tallene antyder, at vi har gevaldigt ondt i livsstilen i Danmark, så kan de faktisk tolkes positivt. Det mener strategisk direktør fra reklamebureauet Envision, Anne Glad. Hendes firma står bag den store, nye rapport om skandinavernes livsstil og tilbøjeligheder. De har lavet den for at illustrere over for deres kunder, hvordan de bør reklamere på tværs af de skandinaviske landegrænser.

»Tallene i rapporten viser, at vi tør nyde livet lidt mere end vores skandinaviske naboer. Vi kræver at have det godt, mens vi lever,« siger Anne Glad, der er fast livsstilsekspert på DRs »Kender du typen?«

Hun forklarer, at vi har et ry blandt vores naboer for at være Skandinaviens »latinoer«, og at det ikke kun skyldes det lidt varmere klima på vores breddegrader. Det skyldes også vores hang til at leve livet.

»En anden grund til, at vi dør tidligere og ryger mere, er vores higen efter selvstændighed. Vi er en nation af små autonome, selvstændige, der ikke underkaster sig os regler og normer. I Danmark ser vi love som anbefalinger, i Sverige ser de anbefalinger som love. Læg bare mærke til, hvordan danskere altid kører ti kilometer i timen over fartgrænsen. Det gør svenskere stort set ikke: Må de køre 80 km/t, så kører de 80 km/t,« siger Anne Glad.

»Udover vores mangel på respekt for autoriteter i Danmark, er der mange af os, der er eksperter i at negligere statistikker og undersøgelser, hvis de ikke lige passer ind i vores liv. Vi kan sagtens finde på at sige, »jamen, min farfar røg 80 smøger om dagen, og han blev 80 år gammel, så rygning er nok ikke så slemt,« siger Anne Glad.

Med til forskellene i folkesundheden og livsstilen generelt hører også, at svenskerne og i særdeleshed nordmændene har utroligt meget åben natur. Befolkningstætheden i Danmark er næsten ti gange så høj som i Norge, og nordmændene elsker at udnytte deres storslåede landskaber til at stå på ski om vinteren og tage på vandreture om sommeren.

»Der sidder vi i Danmark som burhøns i tætbefolkede områder og drømmer om de åbne vidder, mens vi ser »Bonderøven« på DR2,« siger Anne Glad.

Danskerne er nemlig skandinaviske mestre i at bruge tiden foran tv’et.

»Hvis en nordmand har planlagt at tage på hyttetur i weekenden, så tager han på hyttetur, selv om hans virksomhed er ved at gå konkurs. Naturen og fritiden betyder alverden for dem,« siger Anne Glad.

Store ligheder

Men selv om vi har travlt med at pinpointe forskelligheder mellem hinanden i Skandinavien, så ser omverdenen os ofte som en samlet enhed. Og i globale værdiundersøgelser lander de tre lande – til alles store frustration – præcist oven i hinanden. Det fortæller den danske journalist og forfatter Kirsten Weiss, der står bag bogen »Når vikinger slås – hvorfor skandinaviske virksomheder har det så svært med hinanden«. Hun har boet og arbejdet i både København, Stockholm og Oslo.

»Vi er en stamme af høje nordboere, der betaler endnu højere skatter og har mikset materialisme, kapitalisme og socialisme til en socialdemokratisk velfærdsstat. Set udefra er vi en flok fascinerende, velhavende, oplyste rationalister, der keder os i vores velfærdsstater, har et afslappet forhold til sex og en vemodig længsel efter det enkle liv og naturen,« forklarer Kirsten Weiss.

»Men spørger man skandinaverne selv, begynder fordomme, forestillinger og fakta straks at rumstere i sindet. Her optræder danskerne i svenskernes bevidsthed som regionens frække og farlige arabere, der lever livet under sydligere himmelstrøg og altid kan narre skjorten af en tillidsfuld svensker. I norsk optik er Danmark blot Legoland og livsnydere, mens danskerne og nordmændene er rørende enige om, at svenskerne er en flok stive og arrogante bureaukrater uden humoristisk sans,« siger hun og fortsætter svadaen:

»Både Danmark og Norge lider af et udtalt lillebrorkompleks i forhold til Sverige, der med sine snart ti millioner indbyggere er langt det største land i regionen, og som ude i verden opfattes som selve symbolet på Skandinavien. Bare tænk på dengang, Stockholm udnævnte sig til »The capital of Scandinavia« og blev mødt af et dansk ramaskrig og klager fra officielt hold. For naturligvis ved alle, at det er København, der er Skandinaviens navle,« siger forfatteren ironisk om debatten, der opstod.

Flyvende forskelle

At vi er veltrænede i at spotte hinandens forskelligheder, viser en række interviews som blev foretaget blandt ansatte i Københavns Lufthavn i forbindelse med Envisions rapport. For både på jorden og i luften oplever personalet daglig opførslen og vanerne hos de tre landes borgere.

Den danske analysechef i lufthavnen, Marion Lobedanz, peger dog først og fremmest på en række ligheder. Det er helt overordnet de samme rejsemål, der er populære i alle tre lande: Spanien, Grækenland, Tyrkiet, Italien og Thailand. All-inclusive-modellen er også et hit i hele Skandinavien. Det er dog forskelligt, hvor mange penge skandinaverne bruger, når de er i lufthavnen. Nordmændene bruger langt flere penge i tax-free-butikkerne end danskerne, mens svenskerne er de mest sparsommelige.

»Når vi kigger på vores restauranter, bruger danskerne til gengæld dobbelt så meget som nordmændene. Det er en typisk dansk tradition, at når man kommer ud i lufthavnen, er det som om, at rejsen starter ved, at man sætter sig hen og får en øl eller en kop kaffe eller noget at spise,« siger Marion Lobedanz.

Manager for lufthavnens 382 kabineansatte, Camilla Berg Hansen, oplever også forskellene i forbrug i flyene.

»Nordmændene har flest penge. Danskerne køber kaffe og lidt vin. Sådan lidt hyggeligt, fordi de skal ud at rejse. Nordmændene handler igennem. De køber hele sortimenter, de tømmer jo salgsvognene,« forklarer hun.

Der er også stor forskel på, hvordan vi opfører os i selve flyveren, siger chefen for de kabineansatte.

»Danskerne bruger meget direkte tiltaleform, og vi bruger meget humor og sarkasme. Det gør vores nordiske kollegaer ikke på samme måde, så vi kan godt blive misforstået nogle gange og virke lidt frembusende og grove. Svenskerne er meget ordentlige, hensynsfulde og høflige. Især fra Stockholm og opad. Sydsverige ligner mere Danmark. Her er lidt albuer og lidt her-kommer-jeg-attitude,« oplever Camilla Berg Hansen.

Nordmænd er derimod meget pæne i deres opførsel. De skubber aldrig til hinanden, som danskerne ellers har for vane i de smalle gange. Desuden er de langt mere punktlige med hensyn til at møde frem til gaten, og de efterlader ikke helt så meget rod i flyet som danskerne, lyder det fra den kabineansvarlige.

Danskerne er »sjovest«

Selv om danskernes livsstil er mere beskidt, vores manerer upolerede og vores mindreværd over for svensken intakt, så bekymrer det os dybest set ikke. Vi er nemlig enormt gode til at pakke det hele ind i en stor bunke sarkasme og halvplat humor, siger livsstilsekspert Anne Glad.

»Vi synes selv, vi er fantastisk morsomme. Og vi er i stand til at lave sjov med alt. Selv utroligt seriøse emner. Derfor føler mange nordmænd og svenskere, at vi er ret overfladiske. De anser os for holdningsløse, fordi vi bruger humor som værn mod at se realiteterne i øjnene,« forklarer Anne Glad.

Men de mange nuanceforskelle til trods slutter vi af med to ting, hvor skandinaverne er helt enige med hinanden. Den ene er en forkærlighed for hinandens sange i Melodi Grand Prix. Læg selv mærke til, om ikke Norge, Sverige og Danmark belønner hinanden med topkarakterer, når den europæiske finale finder sted i Malmö Arena i aften. Den anden er vores foretrukne valg inden for trusser og boksershorts. Ingen andre steder i verden, bruger man i samme grad dækkende maxitrusser og underbokser så lange som shorts, fandt Envision frem til under udarbejdelsen af rapporten om det skandinaviske naboskab.