Voldsom stigning: For første gang er de ældste danskeres internetbrug på linje med resten af befolkningen

En rapport fra Kulturministeriet viser, at langt størstedelen af de ældre danskere med internetadgang bruger internettet mindst én dag om ugen. Tallene glæder Ældre Sagen, der dog også minder om, at der skal tages hensyn til dem, der endnu ikke er med.

Andelen af ældre på 71 år eller derover, der har adgang til internettet i hjemmet, er også steget voldsomt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Georges Gobet/AFP/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

97 procent af de danskere med internetadgang, der er ældre end 70 år, bruger internettet mindst én gang ugentligt. I 2012 var det kun 63 procent af danskerne på 71 år eller derover, der var på nettet mindst én gang om ugen, og med den store stigning er de ældre nu på niveau med resten af befolkningen for første gang siden 2012, hvor de tidligste tal i stammer fra.

Det viser tal fra »Rapportering om mediernes udvikling i Danmark 2021«, der udgives af Kulturministeriet. Data til den del af undersøgelsen stammer fra Index Danmark/Gallup. Index Danmark bygger på cirka 22.000 interviews årligt.

En af Ældre Sagens mærkesager er, at alle skal have lige adgang til kontakt med de offentlige myndigheder, selvom de ikke har adgang til eller kan bruge internettet. Men de nye tal får ikke Ældre Sagen til at skifte fokus. Det siger Louise Kambjerre Scheel, der er seniorkonsulent for digitalisering i Ældre Sagen.

Fra skrivemaskine til coronapas-app

»Det digitale giver jo ældre mennesker en masse muligheder – for eksempel for at kommunikere med deres familier under pandemien eller for at købe varer online, hvis de er dårligt gående. Men jo flere, der bliver digitale, desto større er også vores opgave med at kæmpe for dem, der ikke endnu er digitale, og også for dem, der fremover vil have svært ved det digitale. Vi skal sørge for deres retssikkerhed og for, at de har samme muligheder og tilgang som de andre,« siger Louise Kambjerre Scheel.

Der er nemlig forskel på at have købt en smartphone og kunne se familiebilleder på Facebook og sende en e-mail til familien og på at kunne udfylde sin årsopgørelse, søge om kommunale ydelser eller installere en coronapas-app, der også kræver NemID.

»Vi får også stadig henvendelser – dog ret få - fra medlemmer, der skriver på skrivemaskine. Den nu mindre gruppe af mennesker, der slet ikke er kommet på nettet, kommer nok aldrig på nettet, men der vil også i fremtiden være grupper, som af den ene eller den anden årsag ikke kan bruge de digitale løsninger, der fungerer fint for flertallet.. Så det er vigtigt for os at sikre, at den gruppe stadig for eksempel kan få hjælp fra kommunen,« siger seniorkonsulenten.

Blandt den del af befolkningen, der har adgang til internettet, bruger 99 procent internettet mindst én gang om ugen. I 2012 var det 90 procent.

Mellem 99-100 procent af alle aldersgrupper – også dem på 71 år eller derover – har adgang til internettet i hjemmet, viser rapporten også. I 2010 var det kun 58 procent af de ældste danskere. Det skyldes formentlig også, at 89 procent af dem, der var 55-70 år i 2010, allerede havde internet i eget hjem, og at mange af dem nu hører til i den ældste aldersgruppe.

De ældre er også i høj grad med på sociale medier.

68 procent af borgere over 71 år har nemlig en profil på mindst ét socialt medie, står der i rapporten. Dertil kommer, at 26 % af de 71+-årige streamede minimum én gang om ugen i 2020. Det er en synlig stigning i forhold til 2019, hvor kun 18 % af de ældre streamede ugentligt.